Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Moesgaard Museum

Danmarks historie fortalt med nærvær

Moesgaard Museum ligger smukt i landskabet syd for Aarhus i Østjylland. Museet er kendt for sine moderne og sanselige udstillinger, hvor du kommer helt tæt på mennesker fra fortiden.

Her bevæger du dig gennem stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid – fortalt med scenografi, lyd, lys og originale arkæologiske fund. Udstillingerne gør historien levende og relevant, uanset om du besøger museet med familie, venner eller på egen hånd.

Museet arbejder med forskning i verdensklasse og formidler både dansk og international arkæologi på et højt fagligt niveau.

Mød Grauballemanden

Et af museets mest kendte fund er Grauballemanden - et af verdens bedst bevarede moselig. Fundet stammer fra jernalderen og giver et enestående indblik i fortidens liv og ritualer.

Oplevelsen er både fascinerende og tankevækkende og er for mange et af højdepunkterne ved et besøg på Moesgaard Museum.

Evolutionstrappen

Evolutionstrappen på Moesgaard Museum er en central del af arkitekturen, som sender dig på en rejse tilbage i tiden. Her møder du din familie - hele 7 menneskearter med Lucy på ca. 3,2 millioner år som den ældste. De er alle syv meget livagtige figurer, der er anatomisk korrekte rekonstruktioner af vores forfædre. Så kig forbi, kig dine forfædre i øjnene og lad dig imponere af et fantastisk møde.

Kom tæt på en viking

Når du bevæger dig ind i vikingetiden, bliver historien for alvor levende. Her kan du vælge at følge en viking gennem datidens Aarhus, der i vikingetiden hed Aros. Livet som viking bød på mange udfordringer. Både i det daglige liv i Aros, og når de store vikingeskibe skulle på togt til fx Norge eller det eksotiske Konstantinopel, der i dag går under navnet Istanbul.

Middelalderens mennesker

I udstillingen "Fri os fra det onde" kan du gå op opdagelse i middelalderens handel og håndværk, kirker og klostre og store kriser som den sorte død, hvor ca. hver tredje indbygger døde. Samfundet var i forandring, men middelalderen var også en tid, hvor krig og ufred hærgede, og hvor kirkens magt var almægtig. I udstillingen følger du middelalderens mennesker gennem dåben, jordens skabelse og det kristne dogme, dødssynderne, fristelserne og ind i skærsilden.

Arkitektur i samspil med naturen

Museets ikoniske bygning er tegnet af Henning Larsen Architects og er i sig selv en attraktion. Den græsklædte tagflade skråner ned i landskabet og fungerer som udsigtspunkt over skov og hav.

Du kan gå en tur på taget og nyde udsigten over Aarhus Bugt eller kombinere museumsbesøget med en tur i Marselisborgskovene og langs stranden.

Aktuelle udstillinger

Oplev de imponerende udstillinger fra bl.a. stenalderen, bronzealderen og jernalderen og få et sus i maven, når de forskellige tidsaldre pludselig står lyslevende foran dig. Du kan gå på opdagelse i f.eks. gravhøje fra bronzealderen eller følge med, når jernalderbønderne laver store våbenofringer til guderne.

Kommende udstillinger

Ud over de faste udstillinger præsenterer Moesgaard Museum løbende nye udstillinger med internationale perspektiver på kultur og historie. Det giver dig nye grunde til at vende tilbage.

Praktiske oplysninger

  • Museet ligger syd for Aarhus i naturskønne omgivelser
  • Gratis parkering ved museet
  • Let adgang med offentlig transport fra Aarhus
  • Restaurant og café med udsigt over landskabet
  • Museumsbutik med bøger og design
  • Elevator og handicapvenlige faciliteter
  • Adgang til tagterrasse med udsigt
  • Museet holder åbent på udvalgte mandage, fri- og helligdage.

Se, hvad andre deler på Instagram

#moesgaardmuseum #visitaarhus #visitaarhusregion

GRATIS ADGANG FOR BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

Hoteller i nærheden af Moesgaard Museum

  • Hotel Oasia Aarhus, Signature Stays

    6,99 km

    På Hotel Oasia Aarhus er nøgleordene kvalitet og service. Her kan du læne dig tilbage og nyde den elegante og diskrete luksus, som danner rammen for alt på hotellet. Alt er nøje udvalgt for at give dig den bedst mulige oplevelse.

    Læs mere : Hotel Oasia Aarhus, Signature Stays
  • Montra Odder Parkhotel, Signature Stays

    13,31 km

    Montra Odder Parkhotel tilbyder en perfekt kombination af rolige og luksuriøse rammer, ideel til både afslapning og forretningsmøder. Dette 4-stjernede hotel og konferencecenter ligger centralt i de smukke omgivelser i Odder, kun en kort afstand fra Aarhus, og sikrer en mindeværdig oplevelse for alle gæster.

    Læs mere : Montra Odder Parkhotel, Signature Stays
  • Montra Hotel Sabro Kro, Signature Stays

    18,81 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro, Signature Stays
  • Hotel Skanderborghus, Signature Stays

    19,42 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus, Signature Stays
  • Nørre Vissing Kro, Classic Stays

    23,34 km

    Ved bakker, skove og søer ligger den kongeligt privilegerede Nørre Vissing Kro, der er kendt for et kreativt og kompromisløst køkken med en atmosfærefyldt restaurant og en udsøgt vinkælder. 25 minutter til både Aarhus og Silkeborg. Naturen omkring kroen hører til blandt Danmarks smukkeste områder.

    Læs mere : Nørre Vissing Kro, Classic Stays
  • Birksø Hotels Ry, Signature Stays

    28,85 km

    Oplev Birksø Hotels Ry – dit perfekte udgangspunkt for en weekend fyldt med oplevelser i smukke Ry. Beliggende lige ved Ry togstation og hovedgaden, tilbyder dette moderne, renoverede byhotel en ideel kombination af byliv og naturskønne omgivelser. Her kan du træde direkte ud i naturens vidundere, som omkranser den charmerende by med sine betagende søer og frodige landskaber.

    Læs mere : Birksø Hotels Ry, Signature Stays
  • Kongensbro Kro, Classic Stays

    41,36 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro, Classic Stays
  • Hotel Dania Silkeborg, Signature Stays

    42,85 km

    Hotel Dania er beliggende midt i centrum af Silkeborg, omkranset af byens pulserende liv, butikker, cafeer, seværdigheder, skov og sø. Hotellet fra 1848 fremstår i dag smukt gennemrenoveret, men den særlige charme og atmosfære er bevaret. Hotellets restaurant, Brasserie ”Underhuset” byder på gastronomi i særklasse.

    Læs mere : Hotel Dania Silkeborg, Signature Stays
  • Hotel Randers, Premium Stays

    42,9 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers, Premium Stays
  • Hotel Vejlefjord, Premium Stays

    53,34 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord, Premium Stays