Small Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
Museet på Gl. Rye Mølle
Museet på Gl. Rye Mølle
Møllestien 5
8680 Ry
Telefon: +45 86 89 86 75
Foto: Museet på Gl. Rye Mølle
Foto: Museet på Gl. Rye Mølle
Foto: Museet på Gl. Rye Mølle
Museet har åbent i sommerhalvåret fra d. 2 maj - 31. oktober.
Museet på Gl. Rye Mølle er et lokalmuseum, som fortæller Gl. Rye- og Himmelbjerg-egnens kulturhistorie.
Hollandsk mølle og træskomageri
Museets vartegn er Gl. Rye Mølle, en hollandsk vindmølle fra 1872, som fremstår med sin oprindelige indretning, hvor også det gamle inventar er bevaret. I museets udstillinger kan du følge møllens historie og funktion,hvor også træskomageriets store betydning for Gl. Rye-egnen bliver fremhævet.
Oplev også egnens forhistorie, middelalderens Rye, skelettet ”Petrine”, renæssancens glasfremstilling i Glarbo, Himmelbjerg-souvenirs og krigens år med fokus på flyvepladsen og den store flygtningelejr ved Salten Langsø.
Lokalhistoriske film og levende museumsdage
Efter restaurering af en dieselmotor, som fra 1931 drev møllens savværk, kan du også opleve et autentisk, historisk savværksmiljø på Gl. Rye Mølle, og i museets ”biograf” kan du se lokalhistoriske film.
Året igennem arbejder et antal frivillige ved en række ”levende museumsdage”. Der hugges træsko og vises andre håndværk, der saves træ i savværket, og møllen arbejder, når vinden tillader det.