Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Fårup Sommerland

Oplevelser for både små og store

I Fårup kan I tage dagen i jeres helt eget tempo. Der er masser til de yngste, masser til dem, der gerne vil have vind i håret – og heldigvis også masser af “bare lige en pause i skyggen”-muligheder indimellem.

For jer, der vil have fart og sus i maven

Skoven er fyldt med oplevelser til alle tempoer – fra børnevenlige favoritter til forlystelser, der virkelig giver sus i maven. De fartglade kan fx glæde sig til:

  • Orkanen – Nordeuropas eneste rutsjebane, der kører både over og under vandet.

  • Lynet – kendt for sin hurtige raketstart fra 0 til 80 km/t på 2 sekunder.

  • Falken – Danmarks hurtigste trærutsjebane (tophastighed 75 km/t).

Og så er der parkens helt store trækplaster:

Fønix – Danmarks største rutsjebane

Fønix rejser sig omkring 40 meter op over skovbunden og flyver gennem trætoppe med en topfart på ca. 95 km/t (min. højde 120 cm). Rutsjebanen har desuden vundet flere internationale priser i 2022, bl.a. “Bedste rutsjebane i Europa” og “Europas bedste nye rutsjebane.”

Danmarks største Aquapark

Husk at pakke badetøjet, for Fårups Aquapark byder på vandrutsjebaner, bølger og vandleg for hele familien. I 2024 blev Aquaparken udvidet med to nye store vandrutsjebaner, nyt børnevandland og nye omklædningsfaciliteter.

Bo midt i Danmarks sjoveste skov

Vil I gøre oplevelsen ekstra nem (og ekstra hyggelig), kan I overnatte i Hotel Fårup, parkens eget 4-stjernede familiehotel – med skovtema hele vejen ind på værelserne.

Tilgængelighed og gæster med handicap

Fårup har forskellige løsninger for gæster med handicap og særlige behov – fx ledsagerordning og hjælpemidler via gæsteservice, der bl.a. omfatter: 

  • Gratis ledsager (18+) ved gyldigt ledsagerkort

  • Vis Hensyn-kort (udleveres i Gæsteservice)

  • Handicapparkeringspladser, handicaptoiletter og mulighed for forhåndsreservation af kørestol (begrænset antal)

  • Medlem af mærkeordningen God Adgang

Hoteller i nærheden af Fårup Sommerland

  • Strandhotellet Blokhus

    4,04 km

    Oplev Strandhotellet Blokhus. 

    Kun få hundrede meter fra de brede, hvide sandstrande venter et badehotel fyldt med charme, moderne luksus og fuldendt forkælelse. Nyd lokale råvarer i Restaurant Blå, slap af i wellness-afdelingen eller gå på opdagelse i naturen.

    Læs mere : Strandhotellet Blokhus
  • Strandhotel Klitrosen

    21,52 km

    Strandhotel Klitrosen er en perle beliggende i hjertet af den imponerende nordjyske natur, blot 700 meter fra den betagende Slettestrand og Vesterhavet. Det lille, familieejede hotel tilbyder en oase af ro og velvære, hvor naturens skønhed møder ægte nordisk hygge.

    Læs mere : Strandhotel Klitrosen
  • Hotel Phønix Hjørring

    29,63 km

    Hotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.

    Læs mere : Hotel Phønix Hjørring
  • Kompas Hotel Aalborg

    30,09 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Hotel Lisboa

    55,33 km

    Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i det smukke Bangsbo-område. Du finder Bangsbo i den sydlige ende af Frederikshavn med ryggen op af Bangsbo Skoven og råvildtet i Dyrehaven samt must-see-seværdigheder som Bangsbo Fort, Pikkerbakken og Botanisk Have. Med hotellet som base har du rig mulighed for at holde aktiv ferie med blandt andet vandring og cykling. På Restaurant Møllehuset serveres der lækkert mad baseret på lokale og økologiske råvarer fra det danske køkken.

    Læs mere : Hotel Lisboa
  • Hotel Jutlandia

    56,85 km

    Hotel Jutlandia i Frederikshavn er byens hotel og et vartegn, som byens gæster ikke kan undgå at bemærke. Fra hotellet har du frit udsyn over det pulserende liv på havnen og – ikke mindst – Kattegats blå bølger, hvorfra du kan tage færgen til Göteborg, Oslo og Læsø. Hotellet har desuden hyggelig bar og fitnesscenter.

    Læs mere : Hotel Jutlandia
  • Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel

    56,87 km

    Herman Bang er et hotel beliggende i centrum af Frederikshavn, hvor du kan nyde en afslappende atmosfære. Hotellet tilbyder bekvem og billig parkering samt faciliteter som et spa- og wellnesscenter samt en restaurant. Dette gør Herman Bang til det ideelle valg for dit næste ophold i Frederikshavn. Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel
  • Aalbæk Badehotel

    58,76 km

    I feriebyen Ålbæk tæt ved Skagen ligger Aalbæk Badehotel. Det hyggelige og velholdte badehotel er et smukt udtryk for moderne opholdsstandarder og har 59 flotte værelser. Freden og roen er intakt i den lille by med havn og strand i gåafstand fra badehotellet. Charmerende på alle årstider.

    Læs mere : Aalbæk Badehotel
  • St. Binderup Kro

    59,01 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Thisted

    67,58 km

    Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.

    Læs mere : Hotel Thisted