Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Jesperhus Feriepark - blomsterpark

Jesperhus Blomsterpark

Jesperhus Blomsterpark byder på oplevelser for hele familien.

Glæd jer til sjove forlystelser, farverige blomster, underholdende shows, spændende dyr i JungleZoo og masser af oplevelser – alt samlet ét sted.

Jesperhus Blomsterpark - uforglemmelige oplevelser, forlystelser og eventyr for hele familien

Jesperhus Blomsterpark er Skandinaviens største blomsterpark og en af Danmarks mest populære attraktioner for børnefamilier. Her venter en dag fyldt med sjove aktiviteter, farverige blomster, spændende forlystelser og underholdning for børn - alt samlet ét sted.

Børnene kan møde de kendte figurer fra Jesperhus-universet og opleve underholdende shows på amfiscenen Jesper Geds Hus, hvor der flere gange dagligt er musik, dans og masser af sjov for hele familien. Gå på opdagelse blandt tusindvis af blomster, imponerende blomsterfigurer og smukke temahaver.

I Piratland kan I prøve spændende forlystelser, karruseller og sjove aktiviteter, mens det store indendørs JungleZoo byder på oplevelser for hele familien. Kom helt tæt på de mange dyr, brænd krudt af i Hugos Legeland eller på Dino's Junglesti, eller oplev en af Jesperhus' egne film i 4D-biografen.

Jesperhus Blomsterpark er det perfekte valg til en familieferie, en weekendtur eller en hyggelig dagsudflugt. Her kombineres blomstrende omgivelser med sjove forlystelser, leg og underholdning for børn, så både små og store får en oplevelse, de sent vil glemme.

I Jesperhus finder i flere aktiviteter som bowling, minigolf, VR, Zik & Zaks Abeland og Hugos Badeland. Kun 500 meter fra blomsterparken ligger Jesperhus Feriepark som har endnu flere sjove familieaktiviteter.

Priser og yderligere information på www.jesperhus.dk

FAQ

Hvilke aktiviteter findes i Jesperhus Blomsterpark?
- Forlystelser, JungleZoo, 4D-biograf, shows og legeområder både inde og ude.

Er Jesperhus kun for børn?
- Jesperhus henvender sig især til børnefamilier, men har områder og aktiviteter for både børn og voksne.

Kan man besøge Jesperhus uden at bo der?
- Ja, Blomsterparken er åben for dagsgæster mod betaling.

Hoteller i nærheden af Jesperhus Feriepark - blomsterpark

  • Sallingsund Færgekro, Signature Stays

    1,48 km

    Sallingsund Færgekro er smukt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge direkte ned til Limfjorden, kun 1,5 km fra Jesperhus Blomsterpark og kun 5 km fra Nykøbing centrum. De fleste af kroens værelser har terrasse/balkon med udsigt over fjorden. Kroen er kendt for sit køkken og et meget stort vinudbud.

    Læs mere : Sallingsund Færgekro, Signature Stays
  • Hotel Pinenhus, Signature Stays

    3 km

    Nyd den smukkeste udsigt på Hotel Pinenhus – kun et stenkast fra Limfjorden. Her bor du i rolige, naturskønne omgivelser med udsigt over vandet. Træk stikket, gå en tur langs fjorden eller nyd stilheden. Glæd dig til middag i panoramarestauranten, en afslappende aften med en drink og måske et spil pool. Et ophold med ro, udsigt og tid til det, der betyder mest.

    Læs mere : Hotel Pinenhus, Signature Stays
  • Tambohus Kro & Badehotel, Signature Stays

    19,65 km

    Tambohus Kro & Badehotel ligger på Thyholm lige ned til Limfjorden i et sandt naturparadis med en sjælden fred og ro. Her har den ligget siden år 1842, men er løbende blevet restaureret og udvidet uden at det er gået ud over hyggen og den traditionelle kroatmosfære. Ideel til cykelferie, fisketure og vandreture.

    Læs mere : Tambohus Kro & Badehotel, Signature Stays
  • Hotel Thisted, Signature Stays

    22,87 km

    Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.

    Læs mere : Hotel Thisted, Signature Stays
  • Hotel Thinggaard, Signature Stays

    24,52 km

    Glæd dig til en fantastisk oplevelse ved Thy med et dejligt ophold og en guidet tur i Nationalpark Thy, hvor du oplever parken til fods med en kendt guide. Der er 3 forskellige guideture i det særprægede klitlandskab, som alle indeholder noget forskelligt, og turen du kommer på, afhænger af datoen for opholdet.

    Læs mere : Hotel Thinggaard, Signature Stays
  • Grand Hotel Struer, Signature Stays

    33 km

    Grand Hotel Struer er et moderne hotel, som vogter de gamle dyder, og gæsten er naturligt i centrum. Hotellet ligger midt i Struer ved gågade og Limfjordens største marina og er et godt udgangspunkt, når det spændende Limfjordsland skal udforskes. Der er kun 35 km til det brusende Vesterhav

    Læs mere : Grand Hotel Struer, Signature Stays
  • St. Binderup Kro, Classic Stays

    43,72 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro, Classic Stays
  • Hotel Royal, Partner Stays

    46,72 km

    Hotellet ligger i gåafstand fra et væld af shoppingmuligheder. Værelserne har en betagende udsigt over byens centrum, floden Stora og det nye Musikteater. Hotel Royal Holstebro tilbyder en bred vifte af opholdsmuligheder, herunder golfophold og kulturophold, der kan tilpasses efter gæsternes præferencer.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Royal, Partner Stays
  • Strandhotel Klitrosen, Signature Stays

    54,27 km

    Strandhotel Klitrosen er en perle beliggende i hjertet af den imponerende nordjyske natur, blot 700 meter fra den betagende Slettestrand og Vesterhavet. Det lille, familieejede hotel tilbyder en oase af ro og velvære, hvor naturens skønhed møder ægte nordisk hygge.

    Læs mere : Strandhotel Klitrosen, Signature Stays
  • Aiden, Herning, Partner Stays

    67,9 km

    Hotel Aiden byder velkommen til dem, der kan lide at rejse enkelt og afslappet. Hotellet leverer den optimale kombination af værdi og komfort, der opfylder nutidens rejsendes forventninger. Hotellet arbejder stærkt på at være i front blandt overnatningsvirksomheder med teknologiske løsninger.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Aiden, Herning, Partner Stays