Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Koldkrigsmuseet REGAN Vest består af tre dele:

• En autentisk bunker fra den kolde krig
• Maskinmesterens bolig, indrettet som i 1980
• En moderne velkomstbygning med udstilling, café og butik

Den atomsikrede bunker

Bunkeren REGAN Vest er på 5.500 m² og står fuldt møbleret med alt originalt interiør bevaret. På en guidet rundvisning kommer du blandt andet forbi regeringens situationsrum, regentens værelse, kommunikationsafdelingen, dagligstuen og kantinen – alt sammen bevaret, som det stod klar til brug under den kolde krig.

Bemærk: Bunkeren kan kun besøges på forudbestilte, guidede rundvisninger. Billetter skal købes online her.

Maskinmesterboligen

Ved indgangen til bunkeren ligger en gul murstensvilla, som fungerede som tjenestebolig for den maskinmester, der havde ansvar for anlæggets tekniske drift. Samtidig skjulte villaen indgangen til det hemmelige bunkeranlæg.

I dag er huset indrettet som et hjem fra 1980’erne. Her må du som gæst sætte dig i møblerne, se tv, spille Pong eller bladre i ugeblade fra tiden. Maskinmesterboligen giver et nært indblik i hverdagslivet under den kolde krig.

Udstillinger, café og butik

I museets velkomstbygning finder du café, museumsbutik og en stor udstilling, der sætter REGAN Vest og den kolde krig i perspektiv.

Udstillingen er tematisk opbygget og giver indblik i tidens trusler, dansk beredskab, international politik og bunkerens særlige konstruktion. Bygningen rummer også en koldkrigsbiograf med originale filmklip og reportager.

Caféen byder på både kolde og varme drikke samt kager, sandwich og smørrebrød. Ønsker du at spise i caféen, kan du med fordel forudbestille maden sammen med dit billetkøb.

I museumsbutikken finder du bøger, plakater og unikke souvenirs med historisk twist.

Gå på opdagelse ovenpå bunkeren

Ovenpå det underjordiske bunkeranlæg kan du følge en afmærket vandresti gennem smuk og kuperet natur. Undervejs passerer du flere synlige spor fra den kolde krigs største danske byggeprojekt.

Du kommer blandt andet forbi de markante udstødningsskakter fra bunkerens dieselgeneratorer og de karakteristiske indsugningsskakter, der stadig forsyner anlægget med frisk luft og fungerer som nødudgange.

Her bevæger du dig direkte over den atomsikrede bunker, som ligger skjult 60 meter under jorden. Flere steder afslører terrænet anlæggets imponerende størrelse.

Stien er frit tilgængelig og kræver ikke billet. Du finder adgang via en trappe ved siden af maskinmesterboligen. Det er en oplagt mulighed for at kombinere en historisk oplevelse med en stemningsfuld vandretur i hjertet af Rold Skov.

Vil du vide mere?

Hvis du vil læse mere om REGAN Vest, kan du besøge Nordjyske Museers hjemmeside.

Hoteller i nærheden af Koldkrigsmuseet REGAN Vest

  • St. Binderup Kro, Classic Stays

    18,71 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro, Classic Stays
  • Kompas Hotel Aalborg, Signature Stays

    26,1 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg, Signature Stays
  • Purhus Kro, Classic Stays

    31,57 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro, Classic Stays
  • Hotel Randers, Premium Stays

    43 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers, Premium Stays
  • Strandhotel Klitrosen, Signature Stays

    45,01 km

    Strandhotel Klitrosen er en perle beliggende i hjertet af den imponerende nordjyske natur, blot 700 meter fra den betagende Slettestrand og Vesterhavet. Det lille, familieejede hotel tilbyder en oase af ro og velvære, hvor naturens skønhed møder ægte nordisk hygge.

    Læs mere : Strandhotel Klitrosen, Signature Stays
  • Strandhotellet Blokhus, Premium Stays

    49,43 km

    Oplev Strandhotellet Blokhus. 

    Kun få hundrede meter fra de brede, hvide sandstrande venter et badehotel fyldt med charme, moderne luksus og fuldendt forkælelse. Nyd lokale råvarer i Restaurant Blå, slap af i wellness-afdelingen eller gå på opdagelse i naturen.

    Læs mere : Strandhotellet Blokhus, Premium Stays
  • Hotel Pinenhus, Signature Stays

    58,35 km

    Nyd den smukkeste udsigt på Hotel Pinenhus – kun et stenkast fra Limfjorden. Her bor du i rolige, naturskønne omgivelser med udsigt over vandet. Træk stikket, gå en tur langs fjorden eller nyd stilheden. Glæd dig til middag i panoramarestauranten, en afslappende aften med en drink og måske et spil pool. Et ophold med ro, udsigt og tid til det, der betyder mest.

    Læs mere : Hotel Pinenhus, Signature Stays
  • Kongensbro Kro, Classic Stays

    59,11 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro, Classic Stays
  • Sallingsund Færgekro, Signature Stays

    59,31 km

    Sallingsund Færgekro er smukt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge direkte ned til Limfjorden, kun 1,5 km fra Jesperhus Blomsterpark og kun 5 km fra Nykøbing centrum. De fleste af kroens værelser har terrasse/balkon med udsigt over fjorden. Kroen er kendt for sit køkken og et meget stort vinudbud.

    Læs mere : Sallingsund Færgekro, Signature Stays
  • Hotel Thisted, Signature Stays

    69,27 km

    Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.

    Læs mere : Hotel Thisted, Signature Stays