Small Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
Svendborgsundbroen
Svendborgsundbroen
Sundbrovej 1
5700 Svendborg
Foto: Visit Svendborg
Foto: Visit Svendborg
Foto: Daniel Villadsen
Hold øje med de mange sejlskibe, der glider gennem vandet under dig, og se, om du kan spotte Ærøfærgen eller en af de mindre øfærger på vej mod Skarø, Drejø eller Hjortø. Med lidt held får du også øje på et marsvin – eller den lokale kendis: delfinen Delle.
Fra fastland til ø – over broen til Tåsinge
Svendborgsundbroen blev bygget i 1966 og strækker sig 1,2 km over sundet. Den forbinder ikke bare Svendborg med Tåsinge – den forbinder også byliv med øliv, og ruten er et højdepunkt i sig selv for både cyklister og vandrere på Øhavsstien.
På broens separate cykel- og gangsti er der god plads til at nyde den fantastiske udsigt. Under broen fiskes der ofte, og ovenpå er du en del af et levende trafikbillede med både biler, cyklister og fodgængere.
Sæt farten lidt ned, træk vejret dybt og nyd øjeblikket. Det her er ét af turens helt store højdepunkter. Når du rammer den anden side, står du på idylliske Tåsinge – en ø fuld af natur, fortællinger og ro. Her fortsætter eventyret.