Vor Frue Kirke - Den 5-tårnet kirke i Kalundborg

Vor Frue er Nordeuropas eneste 5 tårnede centralkirke. Den nærmeste, der ligner lidt, er hovedkoret i katedralen i Tournai i det sydlige Belgien.
Kirken er bygget i røde munkesten dengang disse var en nyskabelse i Nordeuropa. Fra og med Valdemar d. Stores magtovertagelse i 1157 påbegyndtes mange bygningsværker i dette materiale, der stammede fra Norditalien. Sorø Klosterkirke og Skt. Bendts Kirke i Ringsted er tilsvarende – lidt ældre - kirkelige eksempler. Indenfor det verdslige byggeri er Nyborg Slot, Vordingborg Slot (Gåsetårnet), Valdemarsmuren ved Hedeby (Danevirke) samt forsvarsværket på Sprogø tilsvarende eksempler.
I mange år antoges det, at kirken var opført samtidig med byen, der dateres til 1171 – jf. den indmurede indskrift i kirkens våbenhus.
Nationalmuseets undersøgelser i 1985/86 godtgjorde imidlertid, at kirken er yngre – den er formentlig opført imellem 1200 og 1230.
Byens grundlægger, Esbern Snare, der døde i 1204, er derfor næppe også kirkens bygherre. Meget tyder dog på, at den er bygget for hans arv og på hans tankegods. Bygherren er utvivlsomt hans datter Ingeborg, der sammen med sin mand, Peder Strangesen, overtog by og egn efter Esbern. Kirkens særegne udseende kan have sit udgangspunkt i tidens tanke, der var korstogenes. I kirkens folder, der kan købes i våbenhuset, peger Nationalmuseets Hugo Johannsen bl.a. på, at kirken og den geometriske præcision samt dens 5 tårne leder tanken hen på det himmelske Jerusalem, der stiger ned på jorden ved Dommedag, jf. Johannes Åbenbaring
(Åb., 21.10-17.).
I korstogstidens tankeverden kan kirken have været et udråbstegn i tegl, der dels mindede om at Gud er overalt – ikke bare i Jerusalem eller Rom, men også her, hvor kragerne vender – og dels at en god kristen bør gøre noget godt for Gud (”slå en vinding for Herren”). Det kunne man bl.a. gøre ved at drage med på korstog og (tvangs)omvende hedningene – f.eks. de vilde vender på Rügen, der tilbad Svantevit med de fire hoveder. Danskerne erobrede og omvendte venderne i 1169, da kong Valdemar d. Store og hans nærmeste – biskop Absalon og Esbern Snare, der var brødre – erobrede Rügen.
Den danske korstogstid kulminerede i 1219, da Valdemar d. Stores yngste søn, Valdemar Sejr, erobrede Estland og kristnede esterne. Estland forblev dansk indtil 1346.De 5 tårne er opkaldt efter helgeninder, idet midtertårnet er viet Jomfru Maria, hvem kirken også er tilegnet, hvilket var helt almindeligt i det katolske Europa. Reformationen var ikke førend i 1536. De andre tårne er viet Skt. Maria Magdalena, Skt. Gertrud, Skt. Anna og Skt. Katarina.I september 1827 styrtede midtertårnet sammen. Det tog ca. 45 år at få det genopført og på Kalundborg Museum kan man se danske guldaldermalerier af Vor Frue med 4 tårne. 

Altertavlen er skænket af lensmanden på Kalundborg Slot, Hans Lindenov. Han var gift med Christian IV's datter, Elisabeth Augusta. Tavlen er fra 1650 i bruskbarok, skåret af den sjællandske mester, Lorenz Jørgensen. Den blev restaureret 1971-73 af kirkemaler Ejner Jensen, Køge. Altertavlen blev renset af Nationalmuseet i slutningen af 2006. 

Døbefonten er i romansk granit og fra kirkens opførelse. Hvideslægten, som Esbern og Ingeborg var en en del af, havde deres egen stenmester og tilsvarende arbejder kan findes i Fjenneslev, Tveje Merløse og Bjernede kirker, der alle er opført af Hviderne.  

Prædikestolen fra 1870 har fem malerier (evangelisterne og Paulus), af A. Dorph. Den blev skænket af lensgreve Christian Lerche. 

Orglet er bygget i 1957 hos firmaet Frobenius og udvidet med fire stemmer i 1984. I sideskibene findes tre epitafier (mindetavler), men der har tidligere været flere. Det mest interessante fra 1661 hænger i nordre korsarm. 

Den største af messinglysekronerne hænger midt i kirken og er fra 1843. Den ældste fra 1730 hænger foran orgelpulpituret. 

De to vinduer med glasmalerier har tidligere siddet på hver sin side af alteret, men er nu i nordre sideskib. De er udført i 1928 af den norske kunstner, Emmanuel Vigeland, over Kristi bespottelse og opstandelse. 

Kirken har fire klokker, to fra 1607 og 1732 i nordre tårn og to fra 1502 og 1938 i østre tårn.  

Åbningstider
Kirken er åben for besøgende alle dage fra kl. 9-17, med mindre der er kirkelige handlinger. For grupper er det muligt at arrangere en rundvisning - kontakt menighedsrådsfomanden.