Small Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
Sådan foregår bookingen
Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at vælge datoer og se udvalget af værelser.
Se kalender og priser: Weekendophold 2Small Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
Green Key godkendt
Inkluderer pr. person pr. ophold:
Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at vælge datoer og se udvalget af værelser.
Se kalender og priser: Weekendophold 2På Hotel Oasia Aarhus er nøgleordene kvalitet og service. Her kan du læne dig tilbage og nyde den elegante og diskrete luksus, som danner rammen for alt på hotellet. Alt er nøje udvalgt for at give dig den bedst mulige oplevelse.
Kriegersvej 27, 8000, 8000 Aarhus C
Vis kort
Inkluderer pr. person pr. nat:

0,24 km
Rådhusparken er beliggende på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds areal, som fungerede i årene 1818 - 1926.
Den største del af parken er åben med store træer, som står spredt i græsplænen ud mod Frederiks Allé. De ældste af træerne stammer fra kirkegårdens tid. Særligt kan lindealleen foran rådhussalen nævnes. I marts måned kan man nyde det overvældende syn af blomstrende krokus i græsplænerne.
I Rådhusparken findes flere skulpturer og i den sydlige del af parken er samlet en række bevaringsværdige gravsten fra den oprindelige kirkegård. Et særligt åndehul i parken er Rådhushaven, der knytter sig tæt til Rådhuset. Det er en staudehave, der indbyder til ophold og hvor oplevelsen af blomster kan nydes.
I 1999 er den omlagt til en lys og frodig have. Alle stauder og småtræer blev skiftet ud. Havens form og stierne i haven ligger imidlertid som de blev anlagt i begyndelsen af 40'erne. Rådhushaven består først og fremmest af bede med en bundplantning af stauder og forårsløg. Mod Rådhuset er plantet en ryg af rododendron. Sydbøg og magnolier er små træer, som er overstandere i bedene.
Haven er omgivet af store gamle lindetræer samt en enkelt hestekastanie og en ahorn. Forbilledet for den omlagte have er derfor skoven og dens lysninger. De anvendte stauder er planter, som hører hjemme i skovbunden. Blade og blomster er med få undtagelser holdt i grønt, hvidt og gult.
Rådhusparken er fredet i henhold til Fredningsbeslutning af 10. marts 1995 for Aarhus Rådhus med omgivelser. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

0,46 km
ARoS er et internationalt kunstmuseum midt i Aarhus. Med fem gallerier og en hel etage dedikeret til installationskunst tilbyder ARoS et vigtigt frirum, hvor det er muligt at forstå fortiden, udforske nutiden og forestille sig fremtiden på nye måder.
ARoS’ samling indeholder mere end 8.000 værker, herunder mesterværker af danske og internationale kunstnere.
Nogle af de mest kendte værker er Olafur Eliasson Your rainbow panorama (2011) og Ron Muecks overdimonsionerede skulptur; Boy (1999).
Fra den 19. juni 2026 kan du også opleve As Seen Below, som er lyskunstneren James Turrells største Skyspace i en museumskontekst. Den monumentale installation vil cementere ARoS’ position som et af verdens førende museer for installationskunst.
Hvert år præsenterer ARoS seks til otte store udstillinger med et tilhørende program af offentlige foredrag, debatter og arrangementer. ARoS' internationale udsyn og nytænkende tilgang har ført til banebrydende udstillinger med kunstnere som J.W.M. Turner, Claude Monet, Edvard Munch, Franciska Clausen, Salvador Dalí, Asger Jorn, Per Kirkeby, Barbara Kruger, Isaac Julien, Jenny Holzer, Bill Viola, Mariko Mori, Cindy Sherman og Sarah Sze.
Flere end 600.000 besøgende kommer årligt til ARoS for kunstneriske oplevelser, for at shoppe i ARoS Butik, spise i ARoS Café og Orangeri eller blot nyde dens ikoniske arkitektur og beliggenhed.
ARoS ligger i hjertet af Aarhus og har indgange fra Aros Allé/Vester Allé og via Officerspladsen.

0,52 km
Strøget i Aarhus strækker sig fra Banegårdspladsen til Domkirken og byder på alt fra populære highstreetbutikker og stormagasiner til små specialbutikker og designforretninger. Gaden summer af liv – fra morgen til aften – og er en naturlig del af det aarhusianske byliv.
Midt på Strøget ligger det ikoniske stormagasin Salling, hvor du finder mode, skønhed, boligdesign og en populær rooftop med udsigt over byen. Salling er en oplevelse i sig selv og et oplagt stop under din shoppingtur.
De fleste butikker på Strøget har åbent mandag til lørdag kl. 10–18, og om søndagen holder mange åbent fra kl. 11–16. Åbningstiderne kan variere, især omkring helligdage og udsalgsperioder, men gaden er altid livlig – både på hverdage og i weekenden.
Langs Strøget kan du tage en pause på en café, kigge på gadekunst eller bare nyde stemningen blandt lokale og besøgende. Og når butikkerne lukker, tager byens restauranter, barer og kulturliv over.
Undervejs på Strøget passerer du flere af Aarhus’ vartegn – heriblandt Store Torv og Aarhus Domkirke. Gaden forbinder byens shoppingområde med Latinerkvarteret, Aarhus Å og flere af byens museer og seværdigheder.

0,62 km
Året rundt kan du opleve masser af skønne koncerter under åben himmel, nyde lækre madevents, lytte til spændende talks og meget andet.
Hver fredag fra midt april til midt september inviterer Salling til Fredag på Toppen, hvor en DJ sætter stemningen, og her kan du starte weekenden med byens bedste udsigt, en kølig drink og skøn musik.
Se Sallings fulde eventprogram her.
Er du klar til lidt ekstra adrenalinsus? Så skal du prøve den spektakulære Salling SKYWALK – en glasplatform, der svæver 27 meter ud over Strøget. Fra den får du en mavekildende oplevelse og samtidig opleve det pulserende menneskemylderet nedenfor.
I forlængelse af Salling ROOFTOP finder du Salling ROOFGARDEN. Her kan du gå på opdagelse i den 1.400 kvm store bypark blandt gangbroer, fantasifulde bænke og kunstinstallationer. Prøv himmelgyngerne, nyd de mange grønne oaser og tag en pause og nyd den storslåede udsigt over Aarhus, mens du oplever den kreative og kulturelle atmosfære.
Du kan også opleve komponist og lydkunstner Marie Højlunds unikke lydunivers foldet ud i byhaven, med en smuk og sanselig lydoplevelse, der favner hele Salling ROOFGARDEN.
Salling ROOFGARDEN - En grøn oase midt i byen.
Den danske, og internationale kendte, kunstner Jeppe Hein, har flere steder på Salling ROOFTOP og i ROOFGARDEN skabt unikke og interaktive kunstværker. De udfordrer traditionelle forestillinger om funktion og æstetik med bølgende former og spejloverflader og skaber en dynamisk atmosfære. Så afgjort et besøg værd.
Salling ROOFGARDEN | En grøn oase midt i byen
Fakta om Salling ROOFTOP
Salling ROOFTOP og ROOFGARDEN følger Sallings åbningstider, og det er gratis at besøge tagterrassen. Bemærk, at det ikke er tilladt at medtage hunde på tagrerrassen.

0,94 km
Vor Frue danner sydfløjen til det relativt velbevarede klosteranlæg. Kirken blev oprindeligt kaldt Skt. Nicolai Kirke efter søfarendes helgen og kan efter fundet af dets krypt i 1950'erne dateres helt tilbage til o. 1000.
Kirken indeholder tre kirkerum: det store centrale kirkerum, Kryptkirken og Klosterkirken.
Kryptkirken er Aarhus' ældste kirke fra 1060 og har rødder tilbage fra vikingetiden. Rummet er Nordens ældste hvælvede rum og dermed ca. 1000 år gammel. Kryptkirken lå hengemt og glemt i mange år og blev først genfundet i 1955, hvor den gennemgik en stor renovering. Et besøg i vor Frue Kirke og Kryptkirken er en historisk og helt unik oplevelse, du ikke må gå glip af, når du besøger Aarhus.
Der er mulighed for rundvisning efter aftale med kirkekontoret.
Søn- og helligdage er kirken kun åben for kirkegængere.

0,84 km
Når du kommer med krydstogtskib til Aarhus, kommer du ikke alene til en havn, der helt tilbage til vikingetiden spillede en afgørende rolle for byens befolkning. Du kommer også til en havn, der i dag med bred marginal er Danmarks største containerhavn. Faktisk håndterer man cirka 65% af de containere, der kommer til Danmark netop i Aarhus Havn.
Udover at være en særdeles aktiv containerhavn huser Aarhus Havn også omkring 150 private virksomheder, der tilsammen beskæftiger tusindvis af medarbejdere.
Havneområdet i Aarhus er ikke kun brugt som industrihavn. En helt ny bydel er under opførelse, hvor moderne arkitektur står i skærende kontrast til den industrielle del af havnen. Inden for ganske få år vil ca. 7.000 personer være flyttet ind i de nye bygninger, og der vil samtidig være skabt 12.000 ekstra arbejdspladser på Aarhus Havn. Planerne går også under navnet "de bynære havnearealer", hvor målet er at binde by og vand sammen for at skabe et attraktivt og rekreativt område.
Det nye centrum for livet på Aarhus Havn er det imponerende Multimediehus Dokk1, der blandt meget andet huser byens bibliotek og borgerservice.

0,97 km
Aarhus Domkirke troner majestætisk ved Store Torv midt i byen. Den gotiske kirkebygning blev indviet i starten af 1300-tallet og er i dag Danmarks længste kirke – 93 meter fra dør til alter. Med sit høje tårn og den markante placering er domkirken et uundgåeligt vartegn, som både lokale og besøgende lægger vejen forbi.
Træd ind i det store kirkerum og mærk historiens vingesus. Aarhus Domkirke rummer en skattekiste af oplevelser – fra de velbevarede kalkmalerier og det berømte alterskab af Bernt Notke til det imponerende orgel med over 6.000 piber.
Selvom kirken er flere hundrede år gammel, er den stadig et levende samlingssted med gudstjenester, koncerter og kulturelle arrangementer året rundt.
Med skattekort gennem kirken
Du kan tage børnene med på skattejagt gennem Aarhus Domkrike og finde forskellige “skatte” i kirkerummet, hvor det gælder om at have øjnene med sig. Og så får man fortalt små spændende historier om den mere end 800 år gamle kirke.
Tag skattekortet til børn fra 8 år eller skattekortet til børn fra 4-7 år eller læs mere her.
Domkirken ligger midt i Aarhus og er tæt på både Strøget, Latinerkvarteret og Aarhus Å. Det gør den oplagt som en del af en byvandring eller som et roligt afbræk fra byens puls.
Kirken er åben for besøgende det meste af dagen, og der er gratis adgang. Vil du op i tårnet og nyde udsigten over Aarhus, tilbydes det i udvalgte perioder, typisk i sommerhalvåret.
Søn- og helligdage er kirken kun åben for kirkegængere.
Du kan se kirkens åbningstider lige her.
Læs meget mere om kirkelivet i Aarhus her.

1,02 km
Se, mærk og oplev de danske købstæders historie gennem de fire forskellige tidsperioder og oplev Den Gamle By, som har de maksimale tre Michelin-stjerner i Travel-guiden, og der er gratis entré for alle under 18 år.
Vores tid er kommet på museum. Dronning Margrethes Gade, som er et øjebliksbillede fra året 2014, er en sivegade med facadeforretninger. Her finder du blandt andet et solcenter, 7-Eleven, en bank, et pizzeria, og det legendariske værtshus Bent J, hvor der stadig lugter af røg og ølsjatter.
2014-gaden rummer også to lejligheder. Kom indenfor hos singlekvinden Rikke og besøg regnbuefamilien. I hjemmene kan du møde beboerne gennem interviews, hvor de fortæller om deres liv med børn, arbejde og dagligdag.
2000-2014: Vores tid
Gå tilbage i tiden til 1970’erne i en bydel med gader, lejligheder, butikker, baggårde og værksteder fra dengang. I 70'er-kvarteret kan du blandt andet kigge ind til radio- og tv-forretningen Pouls Radio, minimarkedet, slagteren, farve- og tapethandleren, børnehaven og frisøren. I lejlighederne kan du blandt andet kigge ind til kernefamilien, et kollektiv, et hippiepar og en enlig mor.
I baggården står en folkevogn og VVS-mandens Citroën – og kig også ind i knallertværkstedet og spejderlokalet eller baggårdstoiletter, der er dekoreret med tidens toiletpoesi.
1950-1974: Velfærd og frisind
Bevæg jer videre over i 1927, hvor byen er blevet moderne med biler, fortove, gadelamper, telefontråde og gavlreklamer. Kvarteret i Den Gamle By har en isenkramforretning, en boghandel, Schous sæbehus, posthus, telefoncentral og flere boliger fra før 1930'ernes krise satte Danmark i stå. Du kan også opleve den autentiske automobilforretning ’Automobilforretning Carl Christensen’ med eget værksted.
Her finder du flotte, gamle biler, udstillingslokale, butik med reservedele og værksteder til motorrenovering og cykelreparation. Du kommer helt tæt på bilismens barndom og bliver klogere på datidens forskellige, fascinerende køretøjer.
1900-1927: Moderne tider
Her møder du Den Gamle By i H.C. Andersens tid og tidligere tilbage med bindingsværk og bygninger fra hele Danmark. Den ældste del i Den Gamle By er som en mindre dansk købstad med huse, haver, boliger, butikker og værksteder. Bygningerne stammer fra byer i hele Danmark og er genopført i Den Gamle By.
1600-1900: Den gamle købstad
Fra april og resten af året kan du møde mennesker, der er klædt, arbejder og gebærder sig som i gamle dage. De laver mad, hugger brænde, laver håndarbejde eller ekspederer kunder i butikken. Stop op og få en snak med bagerjomfruen, gårdskarlen og lirekassemanden, men pas på - måske bliver du sat til at hente vand ved brønden eller bære affald på møddingen.
Tag en tur med kapervognene eller gør en god handel i de historiske butikker. På Restaurant Gæstgivergården kan du nyde et bredt udvalg af lune og kolde frokostretter samt smørrebrød, som alle tager udgangspunkt i historiske kogebøger.
Gæstgivergården - find menuen her
I løbet af året er der temadage, koncerter, aktiviteter for børn og flere særudstillinger. I Den Gamle By finder du også flere mindre museer.
Se de største highlights her.
#dengamleby #dengamlebyiaarhus #visitaarhusregion
GRATIS ADGANG FOR ALLE UNDER 18 ÅR

1,54 km
Parken er lukket, men glæd dig til den åbner igen d. 2. april 2026.
I Tivoli Friheden er der plads til alle. Plads til fornøjelserne. Plads til musikken. Og plads til traditionerne. Placeret i hjertet af Aarhus i natursmukke omgivelser finder du den unikke og historiske park, der siden 1904 har været et åndehul og et frirum for byens borgere.
Uanset om det er sommer, efterår eller jul, kan du i Tivoli Friheden se frem til en uforglemmelig oplevelse, der bringer et smil på læben og vind i håret. Tivoli Friheden er en forlystelsespark, der byder på mindeværdige oplevelser for hele familien.
Mærk suset i maven i Himmelrum, få vind i håret i Vindfald eller oplev parken i 65 meters højde i toppen af Hjertekig med udsyn til skov, vand og by. Du kan også glæde dig til timevis af sjove, vilde og udfordrende timer i vores 8000m2 store klatrepark, hvor du kan klatre, svinge, kravle og svæve rundt i op til 15 meters højde.
Forlystelsen Himmelrum binder dig til kometens hale og kaster dig ud i en brydende 1.080 graders centrifuge af spin, drej, snur og stjerner! Her udfordrer du tyngdekraften, glemmer tiden og mærker livet!
Bille By er en del af parken, der især henvender sig til familier med mindre børn. Her kan du prøve Bisværmen, der kører dig rundt og rundt, eller du kan tage dit helt eget kørekort og suse rundt i de små el-biler.
Midt på torvet møder du Græshoppen, som hopper og snurrer rundt i en højde op til 11 meter. En sjov forlystelse, der giver sus i maven.
Børneforlystelsen Solstorm sender de mindste børn ud i et ukontrollabelt spin på en hæsblæsende rejse omkring solen. Og her er der garanteret sus i maven og høje grin. Så kom forbi og mærk solens kræfter, når Solstorm sender de mindre børn afsted på en eventyrlig rejse mellem universets planeter.
Hvis du er typen, der hele tiden går og venter på det næste adrenalin-kick, så er Sky Tower i Friheden lige præcist det, du har gået og ventet på. Sky Tower er for dig, der har nerver af stål, og bogstaveligt talt ikke er bange for at kaste dig ud i vilde oplevelser.
Når du står 40 meter over jorden, og kan se ud over hele Aarhus, er det kun de sejeste, der stadig tør tage springet. Foran dig venter det vildeste frie fald, hvor du når op på 90 km/t inden nettet fanger dig. Nu er der kun ét spørgsmål tilbage: Tør du?
Hjertekig er med en højde på 65 meter Danmarks højeste frie-fald-forlystelse. Hjertekig er så markant, at den ændrer Aarhus Skyline. Du kan endda opleve turen i Hjertekig på to forskellige måder - alt efter ønske. Er du en vovehals, er det muligt at få et fald fra fuld højde og opnå en acceleration på 5G. Vil du derimod bare nyde udsigten i ro og mag, kan du tage turen i et stille og roligt tempo, roterende rundt om tårnet hele vejen op og ned.
Tivoli Frihedens store klatrepark er den første af sin slags i en dansk forlystelsespark. Glæd til dig at blive udfordret i 39 træer med 57 platforme og 69 klatemomenter, når du skal kravle rundt i trætoppende i 3-15 meters højde. Klatrebanen består af 5 forskellige baner med forskellige sværhedsgrader, og hele 7 forskellige svævebaner. Glæd dig til timevis af sjove, vilde og udfordrende timer i træernes toppe.
Og endnu flere forlystelser ...
Holder du også af tulipaner - mange tulipaner? Det er, hvad der venter dig i et besøg i Tivoli Friheden i foråret. Her vil være intet mindre end 120.000 blomster af tulipaner, men også narcisser, prydløg og kejserkroner pryder overalt, så glæd dig til en fantastisk forårsscene midt i friheden.
Hele juli måned kan du se, dufte, mærke og tænke blomster i et helt nyt lys, når Tivoli Friheden inviterer til Danmarks største Blomsterfestival. Du kan glæde dig til at opleve kreative events, lærerige foredrag og inspirerende talks.
Hvert år arrangerer Tivoli Friheden fede koncerter på fredage og lørdage hen over sommeren. Blandt navnene til Fed Fredag 2025 kan du glæde dig til at høre bl.a. Andreas Odbjerg, TV-2, Artigeardit, Lamin, Birthe Kjær & Queen Machine.
Med alle de aktiviteter kan du hurtigt blive sulten. Men der er ingen grund til at gå sulten rundt i parken, du kan både give dig i kast med en klassiske burgermenu eller en familievenlige All-You-Can-Eat-buffet. Du er også velkommen til selv at medbringe din egen mad. Rundt omkring i Tivoli Friheden er der en række hyggelige grill-pladser - perfekte til bøffer og picnic.
Oplev den magiske julestemning, når hele parken forvandles til et funklende juleland fyldt med lys og julekugler. Der er garanti for, at julestemning vil sprede sig, når i træder igennem den 70 meter lange lystunnel. Oplev også Danmarks højeste juletræ, når Sky Tower forvandles til et 65 meter højt juletræ med hele 2,1 kilometer lyskæder. I kan også tage en skøjtetur under det funklende juletræ, og tage et besøg i julemandens by, omgivet af nisser og alfer.
Med All Inclusive har du mulighed for at opleve en hel dag i Tivoli Friheden til en fast pris. Tivoli Friheden kalder det selv "All Inclusive", hvor der er entré, turbånd, All-You-Can-Eat buffet, værdikupon til softice, popcorn, candyfloss eller kaffe og en værdikupon til spil og boder med i prisen. Du kan se priser og købe det på Tivoli Frihedens hjemmeside eller ved indgangen til parken.
*All inclusive kan købes hele sæsonen - gælder dog ikke på Fed Fredage.
Tivoli Friheden åbner sæsonen i påsken den 2. april 2026.
Se alle åbningstider og priser til Tivoli Friheden her.

1,58 km
Haven er anlagt i et meget kuperet terræn med mange forskellige rum i forskellige størrelser. Små intime steder i læ og store dejlige åbne plæner. Et vandløb løber gennem hele haven, videre gennem tre søer og helt til Den Gamle By og dens damme.
Botanisk Have er for alle - om du er barn, voksen - bor i Aarhus eller er gæst i Aarhus. Og er du på besøg i Den Gamle By er en tur gennem Botanisk Have en oplagt genvej og oase til det øvrige liv i byen.
Hvis du er botanisk interesseret, har du også mulighed for at studere en række plantesamlinger fra ind- og udland. Alle planter er forsynet med et navneskilt, både på latin og dansk (hvis planten har et dansk navn). Du kan også læse om planternes oprindelsesland eller region.
Tag turen Bots botaniske rejse sammen. Hent appen Natureventyr, og drag på opdagelse i flotte planter fra forskellige verdensdele.

2,46 km
Isbjerget er tegnet af en kombination af to danske tegnestuer samt et hollandsk og et fransk. Bygningen er skabt på en måde, så havudsigten fra de 208 udlejningsboliger er optimal. Byggeriet er brudt op på kryds og tværs, så det minder om flydende isbjerge, der brydes.
En anden detalje ved Isbjerget er også, at tagenes tinder hæver og sænker sig i toppe og dale, hvilket skaber en visuel forskydning, som også sker, hvis du ser isbjerge i virkeligheden. Alle 208 lejligheder er forskellige, mens Isbjerget som bygning er blevet et vartegn for byen.
I Aarhus er der skudt en helt ny og moderne bydel op - Aarhus Ø. Tag på en lille bytur ud og nyd området, se det nye Lighthouse og nyd en tur langs vandet - det er det hele værd.

2,67 km
Der findes ikke mange danske skove, hvor du i dag kan se så smukke, store, sammenhængende og gamle bøgebevoksninger som netop inden for dette skovområde. Terrænet er meget kuperet med dybe slugter. Mange steder på kystskrænterne er den lerede jordbund skredet ud mod havet, så træerne hælder ud over vandet og næsten bøjer sig for naturen.
Omkring 1820 var skovene stærkt forhuggede, og en stor del af skovene er derfor plantet efter dette tidspunkt. Men rundt omkring i skovene og navnlig i Moesgård Skov, står enkelte 200-300 år gamle bøge, der er blevet bevaret af æstetiske grunde. De er nu gode ynglesteder for hulerugende fuglearter, som skoven af den grund er særlig rig på.
I den nordlige del af skovene finder du bl.a. Marselisborg Slot, Marselisborg Mindepark, Forstbotanisk Have, Aarhus Stadion, Marselisborg Dyrehave og Ballehage Strand med badebroen og kunstværket, Den Uendelige Bro. I den sydlige del af skovene finder du Moesgaard Museum, Skovmøllen og Moesgaard Strand.
Marselisborgskovene er et af de mest besøgte naturområder i Danmark og anvendes til et væld af friluftsaktiviteter som eksempelvis motionsløb og cykling. Selv om skoven har et særdeles kuperet terræn, egner den sig godt til vandreture, og mange ryttere benytter sig også af skoven, der har afmærkede rideruter. I skovene løber også et ca. 25 km. langt og meget afvekslende mountainbike-spor, der veksler imellem lette flade grusstier og stejle op- og nedkørsler, så der er plads til alle.
Se kort over løberuter i Marselisborgskovene