Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Holmris B8

Hos Holmris B8 skaber man rum til mennesker gennem komplette indretningsløsninger, der passer til mennesker, rum og formål.

Holmris B8 startede som et dansk savværk i 1914 og er i dag specialister inden for hoteller og hospitality, kontorer, uddannelsesmiljøer og sundhedssektoren med tilstedeværelse i hele Nordeuropa.

Her samler man hele indretningsopgaven ét sted og hjælper fra idé, rådgivning og designudvikling til projektstyring, værdioptimering, levering og installation. Løsningerne bygger på et unikt mix af egne møbler, produkter fra mere end 1.200 designbrands og specialdesignede løsninger fra eget værksted.

Men arbejdet stopper ikke, når møblerne er på plads. Med services, der får rum til at fungere bedre og møbler til at holde længere, tager Holmris B8 ansvar for løsningen gennem hele dens levetid. Det gælder alt fra møbelpleje og reparation til data om brugen af rum og cirkulære løsninger som genbrug, upcycling og take-back.