Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Kunst i kulden

Når dagene bliver kortere, og kulden sætter ind, rykker oplevelserne indenfor. Rundt i landet venter kunstmuseer, arkitektur og sanselige oplevelser, der giver nye perspektiver i vintermånederne. Vi guider jer til fem kunstoplevelser, hvor I kan kombinere kultur og byliv med et ophold tæt på.

1. Se kunsten og lyset i Aalborg

Kunsten i Aalborg er tegnet af den verdenskendte arkitekt Alvar Aalto og er i sig selv en oplevelse. Det er den eneste museumsbygning af Aalto uden for Finland; opført i hvidt marmor med et særligt fokus på lyset, der bevæger sig blødt gennem rummene. Her kan I opleve moderne kunst fra det 20. århundrede og frem til i dag i både faste værker og skiftende udstillinger.

I efteråret og vinteren 2026 kan I blandt andet opleve udstillinger af den internationalt anerkendte kunstner Ovartaci, den norsk-nigerianske kunstner Frida Orupabo og en rammende fotoudstilling af Inuuteq Storch. Besøget kan rundes af med god mad, kaffe eller et kig i Butik Kunsten, så kunst, arkitektur og design bliver en samlet oplevelse i smukke omgivelser.

Her kan I bo på Kompas Hotel Aalborg hvor havnefronten og byens liv ligger lige uden for døren. Herfra er der kun en kort gåtur til Utzon Center, hvor I kan opleve arkitektur og design i verdensklasse.

Foto: Diana Aud

Besøg Kompas Hotel Aalborg

2. Smukke og sanselige Silkeborg

Asger Jorn er en af Danmarks mest markante kunstnere og medstifter af COBRA-bevægelsen. På Museum Jorn i Silkeborg kan I opleve både hans egne værker og skiftende udstillinger med andre prominente kunstnere. Museet ligger smukt placeret ved Gudenåen, hvor I mellem værkerne kan tage en pause i Café Cobra og nyde en kop kaffe eller lækre retter tilberedt med sæsonens råvarer.

I Silkeborg kan I bo på Hotel Dania midt på Torvet, hvor byens liv, natur og kulturelle oplevelser ligger lige inden for rækkevidde.

Foto: Museum Jorn

Besøg Hotel Dania

3. Kunst og kyst i Kerteminde

Johannes Larsen Museet i Kerteminde er både museum og kunstnerhjem, hvor Fynbomalerne levede og arbejdede. Her træder I ind i en verden, hvor kunsten udspringer af det nære: lyset, havet og naturen omkring Kerteminde. Museet ligger ned mod Storebælt, hvor haven strækker sig helt ned til vandet, og havet og lyset sætter tonen for oplevelsen.

I Kerteminde kan I bo på Tornøes Hotel ved havnen, hvor udsigten over vandet og byens rolige liv danner rammen om opholdet.

Foto: Ard Jongsman © Johannes Larsen Museet

Besøg Tornøes Hotel

4. Fransk impressionisme og klassisk arkitektur i Charlottenlund

Ordrupgaard i Charlottenlund er et kunstmuseum, hvor fransk impressionisme møder dansk kunst i historiske rammer. Her kan I opleve værker af kunstnere som Monet, Degas og Hammershøi – omgivet af klassisk arkitektur og markante tilbygninger tegnet af Zaha Hadid og Snøhetta. Museet ligger i en grøn park, hvor kunsten fortsætter ud i det fri med værker, der inviterer til at opleves på en ny måde. Her kan I også besøge Finn Juhls hus, hvor arkitektur, design og kunst forenes.

5. Udsigt til himlen i Aarhus

ARoS er et af Nordeuropas største kunstmuseer og kendt for sine markante kunstoplevelser, hvor internationale værker og skiftende udstillinger sætter nye perspektiver på kunsten. Lige nu kan I opleve den helt nye installation “As Seen Below” af den amerikanske kunstner James Turrell. Her smelter lys, rum og himmel sammen i en sanselig oplevelse, der opløser rummets grænser.

ARoS ligger i gåafstand fra Hotel Oasia Aarhus, hvor I bor midt i Aarhus med byens liv, caféer og kultur lige uden for døren. Foretrækker I mere rolige omgivelser, kan I bo på Montra Hotel Sabro Kro ikke langt fra Aarhus, hvor naturen og stilheden danner rammen om opholdet med storbyens puls tæt på.

As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrell. Foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026

Find din overnatning i det midtjyske