Small Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
Solvognen
Foto: John Olsen / www.photodan.dk
Solvognen er Danmarks fineste bronzealdergenstand og et af vores største nationalklenodier. Enestående af sin art i hele verden og kendt langt uden for landets grænser.
Bronzealderens religiøse soldyrkelse
Fremstillet i bronze består Solvognen af en guldbelagt solskive opsat på en lille sekshjulet vogn trukket af en hest og forestiller formentlig en miniatureudgave af en større kultvogn.
Solvognen fortæller om bronzealderens religion for mere end 3.000 år siden. Her troede man, at en guddommelig hest trak solen over himlen om dagen og hjalp solen igennem underverdenens mørke om natten.
I bronzealderens ritualer blev Solvognen brugt på den måde, at datidens præster kunne vise solens bevægelse hen over himlen ved at køre Solvognen frem.
Fundet i Odsherred
Solvognen stammer fra den ældre bronzealders midte ca. 1400 f.Kr. og blev fundet ved førstegangs-pløjning på Trundholm Mose syd for Højby i september 1902.
Besøg Solvognens Fundsted i Trundholm Mose
Oplev en tro kopi
Den originale Solvogn er udstillet på Nationalmuseet i København, og en flot kopi kan opleves på Odsherred Museum i centrum af Nykøbing Sjælland.