Gå til primært indhold Gå til footer indhold

The Vault Hotel, Partner Stays

Green Key_V3

Green Key godkendt

  • Sverige

Bo centralt i Helsingborg på charmerende The Vault Hotel, hvor historisk atmosfære møder moderne komfort. Glæd dig til en hyggelig storbypause med shopping, kultur og byliv lige uden for døren. Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

The Vault Hotel Stortorget 20, 252 23 Helsingborg

Vis kort
Der er i øjeblikke ingen ledige ophold. Kontakt Stays på telefon 75648700
Send en e-mail

Hotellets faciliteter

  • Bar/lounge
  • Musik og dans
  • Restaurant
  • Røgfrit
  • Gratis internet
  • Green Key mærket
  • Kæledyr på forespørgsel
  • Lufthavn: 15 km
  • Tog: 0,7 km
  • Badestrand: 1,2 km
  • Værelser: 56

Oplev Helsingborg på en byferie

Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels.

The Vault Hotel, WorldHotels Crafted er ikke noget almindeligt hotel. Her træder du direkte ind i en bygning, som før husede en bank. Det ses først og fremmest på det storslåede loft i hotellets bar og restaurant, men også på receptionens udformning og gulddetaljer.

Værelser med rødder tilbage til 1800-tallet

Her overnatter du i hyggelige værelser med et meget gennemtænkt design, som blander både historiske og moderne detaljer. Værelserne er kendetegnet ved træpaneler, guld, fløjl, kunst og blomstermønstre. Uanset hvilket værelse du vælger, har du adgang til et rummeligt badeværelse med eksklusive hudplejeprodukter fra hotellets egen hudplejeserie.

Trattoria, sauna og fitnessrum

Hotellets restaurant, Vanti, serverer klassiske italienske retter i en indbydende og dejlig atmosfære. Lige ved siden af restaurant Vanti ligger hotellets bar, Atrium, hvor du kan få både klassiske og kreative cocktails og mocktails. Hotellet har desuden en relaxafdeling med både sauna og dampbad samt behagelige lænestole til at slappe af i. Hvis du foretrækker at få pulsen op gennem fysisk aktivitet, kan du benytte hotellets fitnessrum, The Laundry.

Oplev Helsingborg

I Helsingborg er der masser af ting at se og opleve. Du kan for eksempel besøge Sofiero Slot og tage på en guidet tur, hvor du kan lære mere om Sofieros kongelige historie. I Helsingborgs nordhavn kan du også besøge Dunkers Kulturhus, der er tegnet af den samme arkitekt, som stod bag operahuset i Sydney. Bygningen huser by- og kulturhistoriske udstillinger, kunst, dans, musik og teater.

Find vej

The Vault Hotel Stortorget 20, 252 23 Helsingborg

Vis kort