Small Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
Sådan foregår bookingen
Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at vælge datoer og se udvalget af værelser.
Se kalender og priser: Dagens PrisSmall Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
4,571429 af 5 stjerner
Inkluderer pr. person pr. nat:
Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at vælge datoer og se udvalget af værelser.
Se kalender og priser: Dagens PrisSt. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.
Møllegårdsvej 7, 9600 Aars
Vis kort
2 dage/1 nat
Inkluderer pr. person pr. ophold:
3 dage/2 nætter
Inkluderer pr. person pr. ophold:
7 dage/6 overnatninger
Inkluderer pr. person pr. ophold:
Inkluderer pr. person pr. ophold:
Minimum 3 dage/2 nætter
Inkluderer pr. person pr. ophold:
Ankomst alle dage undtagen juli og august
Opholdet inkluderer pr. person pr. ophold:
Inkluderer pr. person pr. ophold:
No breakfast included
Inkluderer pr. person pr. nat:
Ingen morgenmad inkluderet
Inkluderer pr. person pr. nat:

3,02 km
Binderup Kirke er en romansk kirke, opført i perioden 1050-1250. Kirken har gennem tiden været ombygget og istandsat flere gange, og omkring år 1500 blev det smalle tårn føjet til bygningen.
Den seneste større renovering fandt sted i perioden 1998-2002, hvor kirken gennemgik en omfattende istandsættelse. I den forbindelse blev den tidligere altertavle flyttet til en niche i skibets vestende, mens koret fik en ny indretning udført af billedhugger Erik Heide. Han står også bag den nye Kristus-glasmosaik i det genåbnede østvindue.
Kirken rummer flere historiske detaljer. Prædikestolen er fra omkring år 1600, og døbefonten er romansk med et sydtysk dåbsfad fra 1575.

4,95 km
Borremosefæstningen ligger cirka 3,5 kilometer sydøst for Aars og regnes for Danmarks ældste kendte tilflugtsborg. Området har med sikkerhed været beboet allerede omkring 250 år før Kristi fødsel.
Fæstningen blev genopdaget i 1929, da en landmand under arbejde i mosen stødte på et tykt lag sten. Det viste sig at være en stenlagt vej, som i jernalderen førte gennem mosen og ud til den forhøjning, hvor fæstningsværket lå.
Borremosefæstningen dækker et areal på knap 1 hektar. I dag er dele af området rekonstrueret, så besøgende kan få et indtryk af, hvordan den befæstede landsby kan have set ud. Af de oprindeligt to volde er det kun den inderste, der er bevaret.
Arkæologiske undersøgelser viser, at stedet fungerede som tilflugtsborg fra omkring 300 til 150 f.Kr. Derefter lå området øde i cirka 50 år – i samme periode som cimbrerne udvandrede. Omkring år 100 f.Kr. begyndte man at anlægge en landsby på stedet, beskyttet af tilspidsede egestammer.
I dag giver Borremosefæstningen et spændende indblik i jernalderens liv, forsvar og bosættelser i Himmerland.

5,7 km
Efter en brand i slutningen af 1980'erne brændte kirken og var lukket næsten et år, hvor den blev restaureret og malet. I foråret, året efter, blev den genindviet. Altertavlen er lavet af børn fra 5. klasse.

7,04 km
Historien om Dansk Nutidsmuseum begynder i slutningen af 1980'erne, da nu afdøde advokat Gorm Pedersen, Aars, vender hjem fra en tur til Canada. Her har han set et fantastisk museum, som er fyldt med ting og minder fra de seneste 100 år. Begejstret fortæller han om sin oplevelse og får stiftet en fond og engageret en flok frivillige.
I maj 1994 slår Dansk Nutidsmuseum dørene op til en nyoprettet samling i et nedlagt husmandssted, som daværende Aars Kommune stillede til rådighed. Siden er samlingerne vokset og vokset, og det samme er antallet af bygninger. Med den seneste tilbygning i 2012 råder museet i dag over ca. 1200 m2 udstilling.
De fleste af tingene på museet stammer fra danskernes hverdag, som den så ud for 10, 30, 50 eller 100 år siden. Her er en frisørsalon, der viser gamle curlere med strøm og ledninger. Der er en bolig fra 30'erne med tidssvarende køkkengrej. I et hjørne er indrettet en isenkræmmerbutik, som mange af de lokale besøgende nikker genkendende til. Der er også en skolestue, indrettet som en landsbyskole fra første halvdel af 1900-tallet.
I landbrugsafdelingen ses en udstilling, som rummer mejeriernes historie fra mælk i glasflasker over posemælk til nutidens kartonmælk og med et minimejeri i nøjagtig målestok med både lys og kørende mekanik.
I den blandede landhandel findes Richs kaffeerstatning, blånelse og andre sjove "gamle" varer. I radio/TV afdelingen findes gamle radioer, rejsegrammofoner med tidssvarende grammofonplader, gamle og nyere TV-apparater og moderne udstyr som ghettoblastere og videorecordere.
Der er noget at se på for alle gæster i alle aldre. Der er legetøj, dukker, regne- og skrivemaskiner, computere, tørvegravningsredskaber og gamle håndværkerværktøjer. Der findes også skomager, sadelmager, bogtrykker og meget, meget andet.
Grundelementet i Dansk Nutidsmuseum er frivillighed. Alle effekter er kommet til som gaver, f.eks. fra dødsboer, arvinger og fra folk, der har ønsket danskernes og deres egen historie bevaret for eftertiden.
De frivillige museumsfolk møder flittigt hver onsdag for at reparere, arrangere, bygge udstillinger om og gøre rent. Blandt de pensionerede entusiaster med forskellig faglig baggrund er der ingen, der har nogen særlige forudsætninger for museumsdrift. For de frivillige er det lysten, der driver værket.
I forbindelse med Vesthimmerlands Museums Kulturarvs måned i juni, har Dansk Nutidsmuseum en udstilling af tøj og undervisningsmaterialer gennem det 20. århundrede.
For yderligere information, priser og åbningstider se www.dansk-nutidsmuseum.dk
Handicapfacliteter
- Parkering tæt på hovedindgang
- Handicaptoilet
- Stabilt underlag
- Handicapvenlige døre
- Placering af inventar så det er let tilgængeligt for en kørestolsbruger

13,44 km
Velkommen til 1.000 meter stien i Farsø Fælled!
Du har måske allerede gættet det, men stien er præcis 1 kilometer lang, og ligger som en del af Farsø Fælled, hvor den snor sig rundt med bløde sving i hyggelige omgivelser.
Farsø Fælled og 1.000 meter stien er en yderst populær attraktion til både motionsløb, cykeltur, gåtur samt rulleskøjteløb, hvor især den helt nyanlagte asfalt gør det til en rigtig god oplevelse. Derudover er hele stien lyst op, når mørket falder på.
På turen rundt i Farsø Fælled er der da også andre aktiviteter at finde i forbindelse med 1.000 meter stien, herunder en stor asfalteret bakke, som er yderst populær til både kondiløb, fitness og kapløb.
Hvis man er typen, som hellere vil forsøge slå sin egen tidsrekord på en 1 kilometer distance, er der da også et stort tidtagningsur til fri afbenyttelse, som tydeligt kan ses næsten hele vejen rundt.
Så med en tur til Farsø Fælled er det garanteret, at hele familien kan få en aktiv og hyggelig tid sammen!
Åbningstider: Altid
Entré: Gratis

16,46 km
Møllegården ligger centralt i området og har siden middelalderen fungeret som vandmølle. Den har været et central mødepunkt for bønderne i området og fungerede som mølle frem til begyndelsen af 1900-tallet. Møllegården blev løbende mere afhængig af skovdrift og der blev plantet flere egekrat. Dette giver i dag et skønt naturområde, hvor man kan få sig en naturoplevelse.
Der er meget varieret natur at se, både med egekrat og å-forløbet langs Sønderup Å, som gennemskærer området. Egeskoven er speciel, da man forsøger at genskabe den gamle danske skov, hvor husdyrene gik rundt i skoven og spiste af planter og træer. Dette gav en speciel udseende skov, man ikke finder mange steder i dag.
Der er også imellem egetræerne andre planter, som bævreasp, røn og blåbær. På de mere åbne engarealer langs åen finder man enebær og lyng. Der kan på websiden og i folderen findes en rute, som fører dig forbi områdets største naturoplevelser.
Der er adgang til fods til området hele døgnet. Cykling må kun foregå på grusvejene i området. Hunde skal holdes i snor og det er ikke tilladt at fiske i åen.
Læs mere om Højris Mølle nær Nibe...

17,55 km
Find din indre klovn frem, balancér tallerkner på en pind, eller dyk ned i 200 års dansk cirkushistorie. I Cirkus Miehes gamle vinterkvarter bydes publikum indenfor i en magisk verden, hvor man både kan opleve det glamourøse liv i og det noget hårdere liv uden for manegen.
Cirkusvogne, glitrende dragter, gamle plakater og cirkusgenstande er udstillet, og i et særligt område er redskaber og kostumer til rådighed, så publikum selv kan lege artister. Umiddelbart ved siden af museet ligger det mere end 100 år gamle 12-kantede ridehus – bygget i træ og med rigtig manege.
I kalenderen hos nordjyskemuseer.dk kan du læse mere om eventuelle arrangementer på museet, som også har en fin lille butik med alt, hvad et vaskeægte cirkushjerte kan begære.
Se åbningstider m.m. her.

17,81 km
Oplev hele verden i miniudgave med søer, floder, bjerge og flag. Udbredt som et atlas ligger Verdenskortet ved bredden af Klejtrup Sø. Her er du omgivet af fugle, klappedyr, skøn natur og dejlige legearealer for børn.
Spis i caféen eller nyd den medbragte mad i parken. Sejl en tur på Stillehavet - en oplevelse børn elsker. Leg på den nye naturlegeplads. Tag på skattejagt rundt i parken eller bliv klogere på FN's 17 verdensmål og leg rundt i det nye område 'Det grønne hjørne'.
Se priser og åbningstider her.

18,3 km
Rold Skov er Danmarks største sammenhængende skov og dækker over 80 km² – mere end 8.000 hektar. Skoven ligger tæt på Rebild Bakker og er et oplagt sted at gå på opdagelse i naturen året rundt.
Her møder du et varieret landskab med skov, søer, kilder, åer, bakker, gamle træer, jordfaldshuller, historiske spor og fortællinger fra både sagn, skovdrift og nyere danmarkshistorie. Rold Skov er ikke én ensartet skov, men en mosaik af forskellige skovområder, hver med deres eget særpræg.
Skoven er særligt populær blandt vandrere, cyklister, mountainbikere og naturelskere. Her finder du både korte ture til en rolig gåtur og længere ruter for dig, der gerne vil bruge mange timer i naturen.
Rold Skov er kendt for sin afvekslende natur. Her kan du vandre gennem mørke nåleskove, gamle bøgeskove, lysåbne områder, bakkede hedearealer, sølandskaber og kildevæld. Under skovbunden ligger tykke lag af skrivekridt og kalk, som er med til at skabe nogle af områdets mest særlige naturfænomener.
Kalken filtrerer regnvandet, før det bryder frem som klart kildevand i skovens kilder. Samtidig har grundvandets langsomme opløsning af kalken gennem årtusinder skabt jordfaldshuller – dybe fordybninger i landskabet, hvor underjordiske hulrum er styrtet sammen.
Flere steder i skoven finder du også gamle hulveje, gravhøje og spor efter tidligere tiders liv og arbejde i skoven.
Rold Skov rummer mange forskellige skovtyper og naturområder. Nogle steder dominerer bøgen, andre steder nåletræerne, og flere områder har en helt særlig historie.
Bøgen er den oprindelige skovtræart i området, og i Troldeskoven finder du de berømte røllebøge. Det er bøgetræer, der er vokset op som flerstammede træer fra stubben af et fældet træ – en gammel driftsform, der kaldes stævningsskov.
Vind, vejr og træernes genetiske ophav har givet røllebøgene deres krogede og næsten troldske udseende. Mange af træerne er over 300 år gamle og tæt på deres maksimale levealder.
I Kyø Skov, også kendt som Urskoven, har man siden 1850 ladet naturen passe sig selv. Området er udlagt som urørt skov, hvor væltede stammer får lov at blive liggende og rådne.
Det skaber gode levesteder for svampe, insekter og hulrugende fugle som spætter. De ældste træer i Urskoven er omkring 300 år gamle.
I midten af 1800-tallet begyndte man at indføre hurtigtvoksende nåletræer fra Nordamerika. Det kom blandt andet til udtryk i området Jætternes Baghave, hvor du kan opleve imponerende nåletræer med hver deres særpræg.
Her finder du blandt andet:
Den Jyske Skovhave er et levende træmuseum, grundlagt i 1940’erne af skovrider Jens Hvass. Her findes over 150 forskellige træ- og buskarter fra hele den nordlige halvkugle.
Det er også her, du finder hundeskoven Den Jyske Skovhave, som er Danmarks første hundeskov. Her må hunde løbe løst under opsyn.
Læs mere om Den Jyske Skovhave
Rold Skov har en særlig ejerstruktur, som har præget skovens udseende gennem århundreder. Kun cirka 25 procent af skoven – omkring 2.000 hektar – ejes af staten og administreres af Naturstyrelsen.
De resterende cirka 75 procent er privatejet og fordelt mellem tre store godser:
Fordi Rold Skov består af både statsejede og privatejede områder, kan adgang, skiltning og faciliteter variere fra sted til sted. Det er derfor en god idé at planlægge turen hjemmefra og orientere sig om ruter, parkeringsmuligheder og adgangsforhold.
Rold Skovs undergrund består af skrivekridt og kalk, som blev aflejret for millioner af år siden. Kalken er en vigtig del af forklaringen på skovens kilder, søer, særlige planteliv og jordfaldshuller.
Kalklagene fungerer som et stort naturligt filter. Regnvand siver ned gennem jorden, renses undervejs og bryder senere frem som klart kildevand.
Blandt de mest kendte kilder i og omkring Rold Skov er:
Når grundvandet gennem lang tid opløser kalken i undergrunden, kan der dannes store hulrum. Hvis loftet i sådan et hulrum styrter sammen, opstår et jordfaldshul.
I Rold Skov kan du blandt andet opleve:
Rold Skov rummer flere søer, og to af de mest interessante er Store Økssø og Madum Sø. De er meget forskellige, men begge er populære udflugtsmål.
Store Økssø er kendt for sit tefarvede vand. Farven skyldes et højt indhold af humussyrer fra de omkringliggende tørvemoser. Søen er i dag renset og er et populært badested.
Rundt om Store Økssø er der anlagt en sti på cirka 3 km, som går hele vejen rundt om søen og er kørestolsegnet.
Madum Sø ligger i den østlige del af Rold Skov. Søen er en af Danmarks reneste lobeliesøer med krystalklart vand og hvid sandbund.
Madum Sø er cirka 200 hektar stor og op mod 7 meter dyb på midten.
Blandt Bjergeskovens gamle, krogede bøgetræer gemmer sig en af Danmarks mest sjældne planter: Frueskoen.
Den sjældne orkidé trives her på grund af den kalkrige jordbund, som er så karakteristisk for Rold Skovs geologi. Hvis du vil opleve dens markante gule blomster, skal du planlægge besøget i starten af juni, hvor den normalt står i fuldt flor i den lyse skovbund.
Bemærk, at Frueskoen er ekstremt sårbar og totalfredet. Den er derfor beskyttet af et hegn, så de få planter kan få lov at overleve i fred.
Rold Skov er ikke kun et naturområde. Skoven rummer også fortællinger om menneskers liv, arbejde, frygt og overlevelse gennem tiden.
Allerede i bronzealderen var der aktivitet i området. Landskabet er strøet med gravhøje, og især Svinehøjene og de 50 gravhøje på Rebild Bakker vidner om tidlig bosættelse.
I 1800-tallet var Rold Skov så stor og uigennemtrængelig, at den ifølge fortællingerne fungerede som tilflugtssted for lovløse. Historierne om Røverne fra Rold er stadig en central del af den lokale kulturhistorie.
Skoven spiller også en rolle i nyere danmarkshistorie. Dybt inde i området ved Thingbæk Kalkminer ligger Koldkrigsmuseet REGAN Vest. Bunkeren blev opført i 1960’erne som et atomsikkert anlæg til den danske regering og kongehuset. I dag er REGAN Vest et museum, der giver et unikt indblik i en af Danmarks største hemmeligheder.
Rold Skov byder på mange muligheder for friluftsliv året rundt. Du kan vandre ad afmærkede ruter, cykle gennem skoven, besøge søer, kilder og åer eller gå på opdagelse i skovens mange fortællinger.
Der findes et stort udvalg af afmærkede ruter i og omkring Rold Skov. Nogle egner sig til korte gåture, mens andre tager dig gennem større dele af landskabet.
Rold Skov er også et populært område for cyklister og mountainbikere. Skoven rummer nogle af Danmarks bedste og mest udfordrende mountainbikeruter, herunder den kendte 24-timers MTB-rute.
Om vinteren giver det bakkede terræn og skovens geografiske placering gode muligheder for skiløb. Området regnes som et af de bedste steder til skiløb i Danmark, når vejret og sneforholdene er til det.
Vil du have det bedste overblik over oplevelser, ruter og praktisk information i Rold Skov, kan du finde inspiration på RebildPortens hjemmeside.
Her har vi samlet forslag til vandreture, cykelruter, seværdigheder, natursteder og gode stop undervejs. Du kan blandt andet læse mere om Rebild Bakker, Rold Skovs kilder og søer, Troldeskoven, vandreruter, mountainbike og andre oplevelser i området.
Brug også gerne Naturstyrelsens kort over Rold Skov, når du planlægger din tur. Kortet giver et godt overblik over skovens oplevelser og ruter, så du lettere kan finde det, der passer bedst til dit besøg.

19,73 km
Halkær Mølle Naturcenter er et tilbud til gæster og foreninger i Aalborg Fjordland, og er hjemsted for aktiviteter året rundt.
Her kan du opleve naturformidling, aktivitetsdage, foreningsaktiviteter, skoletjeneste og meget mere.
Du er også meget velkommen til at besøge udstillingerne og benytte madpakkerummet på egen hånd!
Udstillinger
Halkær Mølle Naturcenters udstillinger er åbne hele året. Udstillingerne fokuserer på møllens historie, naturen i ådalen og livet på landet for 100 år siden.
Du finder udstillingerne gennem porten i laden ud mod vejen og i møllehuset, hvor vandhjulet er i funktion.
Madpakkerum
I den forreste del af naturcenteret (bag glasdøren bagerst i udstillingen) finder du et offentligt tilgængeligt madpakkerum og toilet.
Her er du velkommen til at slå dig ned og tage et hvil på dine ture i Aalborg Fjordland.
Husk at tage hensyn til andre gæster og aktiviteter, og naturligvis at rydde op efter dig.
Grønt Forsamlingshus
Den øvrige del af naturcenteret er indrettet til Grønt forsamlingshus og Skoletjeneste.
Her finder du aktivitets/mødelokale, køkken og lade til grovere aktiviteter.
Alle grønne foreninger og lignende som ønsker at lave aktiviteter i og omkring Halkær Mølle, har mulighed for at leje det grønne forsamlingshus.
Lokalerne kan lejes til både enkeltarrangementer og foreningsaktiviteter.
Du kan finde flere informationer om booking og vilkår her
Aalborg Kommunes Skoletjeneste
Skoleforvaltningens skoletjeneste har undervisning på Halkær Mølle hele året på bestemte ugedage. Her får eleverne indblik i naturen, i samspillet mellem miljø og samfund og i kulturen i området. Der arbejdes med mange forskellige emner, fra dyr og planter til næringsstoffer og områdets naturforvaltning, livsbetingelser og biodiversitet, bæredygtighed og naturforvaltning og digital dataopsamling af ilt, næringsstoffer mm.
Praktisk information
Halkær Mølle drives af Naturstyrelsen og Aalborg Kommune.
Etableringen af Grønt Forsamlingshus i 2017 er støttet af Lokale og Anlægsfonden.
Stuehuset er udlejet til privat beboelse. Respekter venligst dette.
Det er ikke tilladt at overnatte og have åben ild i og ved Halkær Mølle.
Du er i stedet meget velkommen til at overnatte på shelterpladsen Halkær Voldsted.

19,8 km
I alt er der ca. 30 træbåde udstillet på museet – fra den mindste optimistjolle til krydsjagten Silvana, som gæsterne kan gå om bord i. Pakhusene i sig selv er et besøg værd. De blev bygget i 1930’erne og er tidligere anvendt af Hobro Korn.
Alle aspekter af livet på og omkring lystbådene er repræsenterede på museet, der har til huse i to gamle pakhuse på Hobro Havn.
Se de gamle både. Mærk duften af tjære og træ. Nyd bygningsværkernes imponerende trækonstruktioner. Der er skibe, tegninger, kort og modeller at se og der vil være specialudstillinger.
En kavalkade af bådtyper, fra krydsjagten "Sylvana" fra 1895 til det moderne sejlbræt er udstillet sammen med bl.a. kommunikations-, navigations- og redningsudstyr.
Et fantastisk maritimt museum.
Se åbningstider mm. her