Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Munkebo Kro, Classic Stays

Green Key_V3

Green Key godkendt

  • Fyn
  • Sydjylland
  • Syddanmark
  • Kroophold
  • Badehotel
  • Aktiv Ferie og Golf
  • Weekendophold
  • Superpris
  • miniferie-tilbud
  • halvpension-tilbud

Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

Fjordvej 56, 5330 Munkebo

Vis kort
Se kalender og priser: Munkebo Kro, Classic Stays

Bemærk venligst

Specialkost skal oplyses inden ankomst. Ændringer efter ankomst medfører gebyr.

Send en e-mail

Hotellets faciliteter

  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Røgfrit
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Handicapvenligt
  • Green Key mærket
  • Lufthavn: 124 km
  • Tog: 15 km
  • Busstop: 0 km
  • Badestrand: 8 km
  • Fiskeri: 10 km
  • Golf: 7 km
  • Værelser: 23

Ophold og overnatninger påMunkebo Kro, Classic Stays

Hyggelig kro tæt på vandet

Munkebo Kro er en hyggelig og smagfuld oplevelse. Her nyder du udsigten over Kertinge Nor og en tilbagelænet stemning i restauranten.
Omgivelserne på Munkebo Kro er flotte og der er en uhøjtidelig atmosfære med plads til hverdagshygge, afslapning og stil.
Køkkenet spænder fra de klassiske danske kroretter til de mere moderne serveringer.

Munkebo Kro ligger tæt på vandet, hvor der er mulighed for at tage en morgendukkert til at starte dagen med.

I forbindelse med et ophold på Munkebo Kro vil det være oplagt, at besøge én eller flere af de nærliggende byer, som f.eks. Kerteminde eller Odense. Kerteminde er en hyggelig, lille havneby med en dejlig badestrand og mange spændende gallerier og museer. Odense har mange muligheder og attraktioner, som ligeledes er et besøg værd.

Munkebo Kro er en charmerende trelænget gård, som har eksisteret siden 1800-tallet. De hvidkalkede mure, perlestenene på gårdspladsen og de sprossede vinduer emmer af historie og idyl. Desuden har kroen en helt unik beliggenhed, lige ned til vandet, ved Kertinge Nor. Kroen er både ude- og indvendig indbegrebet af klassisk krostemning.

Vi råder over 23 værelser fordelt på forskellige typer, her i blandt 3 Juniorsuiter og 1 Suite, som alle er indrettet i elegant engelsk stil. Alle værelser er med eget badeværelse, hårtørrer, TV og fri adgang til internettet.

Kroen ligger meget centralt på Fyn, midt i mellem Odense og Kerteminde og har i næsten 200 år været stedet hvor man mødes til hverdag, weekend og fest.

Vores mål er at skabe en varm og indbydende stemning, der får dig til at føle dig hjemme fra det øjeblik, du træder ind ad døren – uanset om du besøger os til en romantisk middag, en familiefrokost eller en hyggelig sammenkomst med venner.
Munkebo Kro er stedet, hvor gastronomi og atmosfære forenes, og hvor hvert måltid bliver til en særlig begivenhed. Værter: Finn og Iben.

Attraktioner i nærheden af Munkebo Kro, Classic Stays

  • Foto: VisitKerteminde

    Munkebo Miniby

    1,13 km

    På Bakkely 50 har Munkebo en spændende lille attraktion, der er et besøg værd. Det er en miniby, som består af ca. 100 minihuse, der helt ned i detaljen er nøjagtige kopier af husene fra den gamle Munkebo fiskerby, som den så ud i 1956 før etableringen af Lindøværftet skabte røre i det lille samfund. Udstillingen omfatter tillige en plancheudstilling, som fortæller hele historien om området fra fortid til nutid.

    Der er mulighed for at kigge ind på værkstedet i arbejdstiden, hvor en kreds af ulønnede, aktive seniorer arbejder med de små minihuse.

    Værkstedet er åbent for besøgende i åbningstiden, når personalet er til stede. Der opkræves ikke entre, men donationer er meget velkomne.

    Guidet rundvisning

    Guidet rundvisning arrangeres efter forudgående aftale hos Arne Kristiansen på telefon 2462 5697 eller e-mail formand.munkebominiby@gmail.com. Rundvisningen tager ca. 1 1/4 time og omfatter områdets ofte dramatiske historie samt byens nyere historie som landsby, værftsby og i dag som havneby. 

    Faciliteter

    Munkebo Miniby har desuden en legeplads til mindre børn.

    Der er endvidere mulighed for at spise de medbragte madpakker i udstillingens små telte på pladsen.

    Læs mere : Munkebo Miniby
  • Foto: VisitKerteminde

    Munkebo Bakke

    1,5 km

    På Munkebo Bakke boede en slægt af fynske vikingekonger - Arkæologiske udgravninger har her påvist en bebyggelse – et magtcentrum fra yngre jernalder og vikingetid (ca. 550-950 e.Kr.) på toppen af bakken. Der er fundet flere vikingetidshuse, grubehuse samt en mægtig ”kongshal” omgivet af en kraftig mur af træ.

    Herfra har Ladbykongen kunne kontrollere det omkringliggende landskab med udsigt til både Odense Fjord, Kertinge Nor og Storebælt. Fra udsigtstårnets top befinder man sig således 58 m over havets overflade, så vær klar på noget af en oplevelse.

    Vikingetiden og områdets historie fortælles gennem plancher ved infohuset eller kan opleves gennem leg. Sæt dig op i vikingeskibet – der er en kopi af Ladbyskibet -  og drøm, at du sejler på togt i verden

    I infohuset findes der toilet med handicapvilkår.

    Bakken har mange borde/bænke, hvor du kan nyde din medbragte mad eller kaffe i de smukkeste omgivelser, mens børnene leger i vikingeskibet eller leger i labyrinten.

    Det er muligt at bestille guidede ture:

    Kontakt: Henning Rasmussen tlf. +45 24 60 52 72

    Pris 20 kr. pr. person, dog minimum 200 kr.

    For busselskaber eller større grupper har vi et tilbud, der kombinerer Munkebo Bakke og Munkebo Miniby.:

    Kontakt: Munkebo Bakke: +45 24 60 52 72 eller Minibyen:+ 45 24 62 56 97

    F.eks. ved 50-60 personer deler vi gruppen i to, der så starter hver sit sted og efter ca. 30-45 min. bytter. Munkebo Miniby ligger kun ca. 300 m fra Munkebo Bakke.

    På turen får man en spændende fortælling om Gl. Munkebo by – Lindøværftets historie, om Munkebo Bakkes historie og vikingefund, hvor man oplever den smukkeste udsigt fra tårnet og hører solstrålehistorien om Odense Havn, det tidligere Lindøværft, som kan ses fra tårnet.

    Se videoen "En tur på Munkebo Bakke" her (29:18), hvor Jesper Bahne viser rundt og fortæller om den smukke bakke.
    Videoen er af Johnny Holse for ProvinsTV

     

    Læs mere : Munkebo Bakke
  • Foto: Tonny Jack Nielsen

    Kertinge Nor / Kerteminde Fjord

    1,77 km

    Randmorænen -  Munkebo Bakke –med bronzealderhøjene  Degnehøj – Svanehøj og Kongshøj – er dannet under sidste istid (Weichel) hvor Bælthavsgletcheren lavede denne ås af materialer fra Kertinge Nor/Kerteminde Fjord.

    Fjorden/Noret dækker et samlet areal på 8.5 km2, med en gennemsnitlig vanddybde på 2 m, og maxdybde på 8 m. Fra starten ved Langebro i Kerteminde og til bunden er der knap 10 km.

    Tidevandets skiften medfører en vandføring på typisk 100 m3 – i sekundet – ved fjordmundingen.

    Vandmanden forekommer i meget stort antal. Tætheden midt på sommeren er helt oppe på 250 individer pr. m3. Denne mængde gør, at vandmændene sulter, og bliver derved ikke særlig store.

    Af andre dyr og fisk kan nævnes hundestejle, lerkutling, europæisk ål, sort kutling, brisling, ålekvabbe, tangnål og skrubbe samt hvirvelløse dyr som rejer, muslinger, børsteorme, strandkrabber og søpunge.

    Har man lyst til at lære mere om havets dyr, så kan et besøg på Fjord og Bælt stærkt anbefales.

    Denne mængde dyr er  årsag til, at der er en stor mængde fugle: Edderfugle, svaner, skarver, måger og fiskehejrer kan ses.

    På sydsiden af Kerteminde Fjord ved Ladby blev der i 1935 udgravet Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Verdens eneste skibsgrav fra vikingetiden, hvor skibet stadig ligger på sin oprindelig plads. Fra samme tid kan nævnes, at der ved Snekkeled ved Skålholm er fundet en pælespærring, som skulle forhindre plyndringer fra søsiden ved Munkebo.

    I bunden ved Dræby har der været et træksted mellem Kertinge Nor og Odense Fjord. I vikingetiden var der ca. 300 meter mellem disse to fjorde.

    I bunden af Kertinge Nor ligger den lille ø Galgeholm. Gys og gru kan man sige. For indtil 1578 var der faktisk et rettersted her! Der er fundet rester af fundamentet ovenpå en oldtidsgrav.

    Der er også at berette, at der var tanker om at inddæmme Kertinge Nor, hvilet Krigsministeriet dog forhindrede i 1870'erne, der var et for dyrt og for stort arbejde. Og heldigvis for det kan man sige.

    Ellers kan man ved Langebro i Kerteminde ved lavvande se en lille ø: Melen, eller som den blev kaldt tidligere,  Middelgrund. Der vides ikke helt, hvornår den er opstået, men ses på kort fra starten af 1800-tallet. Med stor sandsynlighed dannet ved sammenslemning af materialer da man byggede Langebro. Har tidligere være en del større, men er nu på vej tilbage i fjorden.

    Melen husede i 1901 en fest for Frelsens Hær i 3 dage. Og har også tidligere været brugt til Sct. Hansbål.

    Tag dig tiden og til en betagende og flot cykel- eller kajaktur rundt om Kerteminde Fjord/Kertinge Nor. Hvor turen foruden smuk natur også byder på eks. Kertinge Kirke, slottet Ulriksholm og skoven ved Ulriksholm hvor du, hvis du ser godt efter, kan se et par bronzealderhøje. Måske et besøg på Vikingemuseet i Ladby.

    Tekst og fotos: Tonny Jack Nielsen – tjn.natur.dk – undervandsfoto: Tue Skovgaard Larsen, Fjord & Bælt 

    Læs mere : Kertinge Nor / Kerteminde Fjord
  • Foto: VisitKerteminde

    Vikingemuseet Ladby

    3,89 km

    På Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde Fjord kan du træde indenfor i Danmarks ældste kongegrav. Her blev en navnløs konge lagt til hvile i sit vikingeskib for mere end 1000 år siden. Museet rummer Danmarks eneste skibsgrav fra vikingetiden – en attraktion af internationalt format. Ladbyskibet ses stemningsfyldt udstillet som gravkammer i en genopført gravhøj nøjagtigt på det sted, hvor den blev fundet i 1935. Arkæologiske undersøgelser har fastslået, at vikingeskibet omkring år 925 blev trukket op på land, hvor den døde konge blev gravlagt i skibet med sine heste, hunde, våben og andet kostbart gods.

    Udstillinger

    Vikingemuseet Ladbys hovedattraktion er Ladbykongens vikingeskibsgrav; men er også museum for hele det Østfynske vikingeland.
    I udstillingen ”Ladbykongens Verden” fortælles bredt og generelt om vikingetiden. Ved hjælp af udstillede fund, film og kunstneriske gengivelser af vikingetidens Østfyn, kan man udforske den verden og det dagligliv, Ladbykongen var en del af. I ”Vikingernes Klædeskab” kan både børn og voksne prøve at klæde sig ud i vikingetøj. Overalt i udstillingerne finder man i øvrigt mange unikke lokale metaldetektorfund der fortæller om mennesker og guder i vikingetiden i guld, sølv og bronze.
    Ladbykongens begravelse formidles i udstillingen ”Konge og Kriger”. Her kan man opleve illusionen af at være tilstede den dag, hvor den døde vikingekonge blev lagt til hvile i sit skib, klar til færden til det hinsides. En kopi af Ladbyskibet i fuld størrelse, genskabte vikinger, døde heste og gravgaver ses ved siden af montrer med de originale genstande fra graven.
    Endvidere kan man i udstillingen se det enestående Ladbytapet – et syv meter langt broderet billedtæppe inspireret af Bayeuxtapetet fra Normandiet. Her formidles - i farverige billeder - historien om Ladbykongens død samt fundet af hans grav 1000 år senere.

    Ladbydragen

    Hele sommerhalvåret kan man opleve det rekonstruerede vikingeskib, Ladbydragen, ligge og vugge i fjorden nedenfor gravhøjen. Netop der, hvor det originale skib for over 1.000 år siden blev trukket i land.
    Læs meget mere om skibsgraven, Ladbydragen, Ladbytapetet og meget mere på Vikingemuseet Ladbys hjemmeside.

    Oplevelser året rundt

    Året igennem kan museets besøgende opleve et spændende program med aktuelle foredrag om vikingetiden, rundvisninger om Ladbykongen og vikingetiden, samt masser af vikingeaktiviteter for børn og voksne.
    I skoleferierne udbydes et spændende program af vikingeaktiviteter. Alt efter årstiden kan besøgende i alle aldre prøve kræfter med arkæologi, bueskydning, spydkast, vikingekamp, keramik, træværksted m.m. ledsaget af museets dygtige og vidende formidlere. Året rundt er der desuden skattejagter for børn på hele museet.

    Museumsbutikken

    I Vikingemuseet Ladbys museumsbutik kan man købe en lang række lækre varer med vikingetiden som tema. Butikken tilbyder et stort udvalg af smykker, mjød, bøger, legetøj og andre vikingesouvenirs.
    Der er også mulighed for at købe kaffe, kakao, sodavand, is og kager, som kan nydes i det lille caféområde eller i museets hyggelige gård.

    Adgangsforhold og tilgængelighed

    Både museumsbygningen og højen med vikingeskibsgraven er handicapvenligt indrettet med ramper, ingen høje dørtrin og for museumsbygningens vedkommende elevator. Turen fra parkeringspladsen foran museet til museumsbygningen samt turen fra sidstnævnte til højen (ca. 300 m) kan være udfordrende på grund af henholdsvis grus og jordsti, som i sagens natur ikke er 100% plan. Der er dog opstillet bænke undervejs, så det er muligt at tage en pause fra gåturen.

    I kælderetagen i museumsbygningen er der et toilet, som er velegnet til handicappede. Kælderen nås let med elevatoren.

    Der er fri entré for handicaphjælpere, der besøger museet i arbejdstiden.

    Hunde er velkommen i snor på museets udendørsområde.

    Museet råder over en kørestol, som kan lånes.

    Læs mere : Vikingemuseet Ladby
  • Fjord&Bælt

    6,63 km

    Oplevelsescenteret og akvariet Fjord&Bælt holder midlertidigt vinterlukket, mens de udvider og bygger om. Glæd dig til pinsen 2026, hvor Fjord&Bælt genåbner. Du kan opleve nye udstillinger, arkitektur i verdensklasse og både nye beboere som Odderen Fie.

    Synes du også det danske havmiljø er spændende?

    Kom helt tæt på de store danske havdyr, på Fjord&Bælt, der ligger på havnen i Kerteminde.

    Som et af de få steder i verden kan du opleve den danske nationalhval, marsvinet, på Fjord&Bælt.

    Sammen med de spættede sæler trænes de hver dag kl. 11.00 og 13.00 for at blive stimuleret og for at deltage i forskning.

    Du kan følge med fra første række, og dyretrænerne forklarer om fysiologi, sæsonens betydninger for de store havdyr og igangværende forskning. Der er også altid mulighed for at stille spørgsmål bagefter.

     

    Under overfladen

    Fjord&Bælt er et akvarie samt et forsknings- og formidlingscenter med et hav af spændende historier.

    Undersøg vores smukke akvarier, hvor vi har et stort udvalg af danske hjemmehørende fisk, som viser den store, men ukendte variation af danske arter af fisk og bløddyr.

    I den lange undervandstunnel ser du livet på havbunden, ganske som dyrene ser og oplever det. Og på vej ned i dybet møder du skelettet af den enorme kaskelothval.

     

    Vi har altid spændende temaer og aktiviteter, se dagens program på hjemmesiden Fjordbaelt.dk

    Læs mere : Fjord&Bælt
  • Foto: Benjamin Dalby

    H.C. Andersen Skoven

    7,6 km

    En skov inspireret af et papirklip

    H.C. Andersen Skoven er ikke anlagt som en traditionel skov. Set fra luften danner træerne et ansigt omgivet af stråler, mens ansigtets øjne, næse og mund fremstår som åbne områder i beplantningen. Formen er inspireret af H.C. Andersens papirklip Solhoved og var en del af idéen bag skoven fra begyndelsen.

    Selvom den samlede form kun kan ses ovenfra, præger den stadig området. Trærækker strækker sig ud i landskabet som solens stråler, og flere steder brydes skoven af lysninger og åbne arealer.

    På tur gennem skoven

    Skoven er et populært område til gå- og løbeture, og stierne fører gennem både egeskov og mere åbne dele af landskabet. I modsætning til mange andre skove er der god afstand mellem træerne flere steder, hvilket giver lys og udsyn gennem området.

    Omkring skoven græsser kreaturer på de åbne arealer. De er med til at holde landskabet åbent og er en del af det miljø, som skoven er anlagt i.

    Undervejs passerer du både lysninger, trærækker og åbne græsarealer. Kombinationen af skov og landskab giver området et andet udtryk end de mere tætte skovområder, man finder mange andre steder.

    Et udflugtsmål for hele familien

    Ved hovedindgangen findes opholds- og picnicområder, og for børn er der en naturlegeplads med inspiration fra Solhoved-motivet. Kombinationen af stier, legefaciliteter og store grønne områder gør skoven velegnet til både en kort gåtur og en længere udflugt.

    Læs mere : H.C. Andersen Skoven
  • Foto: Odense Kommune

    Kulturbotanisk Have

    10,25 km

    Historien om Haven Haven blev grundlagt i 1948 af læreren Arne Emdal og var oprindeligt ejet af Odense Skolevæsen. Den bar navnet "Skolebotanisk Have" og blev brugt til undervisning i botanik samt til distribution af planter. Senere blev haven overtaget af Odenses parkafdeling.

    En Botanisk Skat for Alle Haven er nu en inspirationskilde for haveejere og et populært udflugtsmål, der byder på en unik botanisk oplevelse. Besøgende kan beundre et imponerende udvalg af stauder samt Danmarks største samling af birke- og bregneplanter fra hele verden. Der er også et omfattende sortiment af storkenæb og dagliljer. De gamle, tætblomstrede og duftende roser er en fryd for både øjet og næsen. Alle planter er forsynet med skilte, der angiver deres navn, sort og oprindelsessted.

    Vejen til Haven For at nå haven kan man enten følge åstien over den røde bro eller starte turen fra parkeringspladsen i kolonihaverne og følge en malerisk sti langs åen. I anlægget finder du bl.a. en vandpost, et toilet, der er åbent i sommerhalvåret samt en kanofortøjningsplads.

    Læs mere : Kulturbotanisk Have
  • Foto: Panduro Photography

    Den Romantiske Have Sanderumgaard

    11,63 km

    I haven rejste han flere minimalistiske havepavillioner og mindesmærker ved idylliske steder, ofte for at stimulere tankerne og sammenhængen imellem mennesket og naturen. De inviterer også til en meditativ og refleksiv pause imellem lange gåture i denne skønne have.

    I den Romantiske Have findes hovedbygningen Sanderumgaard, en af de første af sin slags i Danmark. Havens areal er 15 ha og af den oprindelig udformning, eksisterer stadig hytterne Tankefuld og Sommerlyst. Arealet  bindes sammen af et større kanalsystem på ca. 2 km., som samler øer, plæner og park. De er tilgængelig fra forskellige broer og snoede stier.

     

    Guidede tur for grupper større end 20: DKK 170,- per person, som inkluderer kaffe/te og kage.

    OBS - Haven er altid åben på helligdage - også hvis de falder på en mandag!

    Her findes også en gårdbutik/salg af gaveartikler, som er åben efter aftale. Ring og spørg.

    Læs mere : Den Romantiske Have Sanderumgaard
  • Foto: VisitNordfyn

    Midgårdsormen i Otterup

    11,9 km

    Midgårdsormen på Torvet midt i Otterup er udført af kunstneren Jørgen Meier-Larsen, Bårdesø, med praktisk hjælp af stenhugger Hans Kelbøl.

    Midgårdsormens 9 pukler symboliserer de 9 sogne, der tilsammen udgjorde den tidligere Otterup Kommune.

    Midt i det hele står Guden Thor og kæmper bravt mod den store slange.

    • Ideen til Midgårdsormen opstod ved Otterup Kommunes 25 års jubilæum i 1991 
    • Projektet blev påbegyndt i 1997
    • Midgårdsormen blev afsløret den 21. oktober 2000
    • Skulpturen er udført i rød granit
    • Figuren af Thor er udført i bronze
    • Stenene vejede i gennemsnit 5 tons
    • Hovedet er 2,4 m højt

    Læs mere : Midgårdsormen i Otterup
  • Foto: Joan Jensen

    Vor Frue Kirke i Odense

    12,13 km

    Vor Frue Kirke er byens ældste kirke, opført i slutningen af det 12. århundrede. På dette sted lå allerede i det 10. århundrede en trækirke, senere en granitstenskirke. Ved siden af kirken ligger Odenses ældste verdslige hus, bygget o. år 1300 - i dag samlingssted for menigheden, men tidligere har det fungeret som latinskole og ligkapel (forhåbentligt ikke samtidigt).

    Læs mere : Vor Frue Kirke i Odense
  • Foto: Danmarks Jernbanemuseum

    Danmarks Jernbanemuseum

    12,29 km

    Mærk historiens vingesus, når I kommer helt tæt på og ind i de store lokomotiver og flotte gamle vogne. Lad fantasien flyve og leg lokomotivfører i førerhuset på de imponerende damplokomotiver.
    Tag plads på de ubekvemme bænke i de gamle passagervogne, kig ind i de kongelige salonvogne og se sneploven fra dengang, der var isvinter. I kan også sætte gang i de små modeltog og studere de fascinerende færgemodeller.

    Hop ombord på minitoget
    På Danmarks Jernbanemuseum har vi vores eget minitog. Turen med minitoget går gennem det danske kulturlandskab og forbi jernbanehistoriske miljøer i børnestørrelse. Der er afgang flere gange om dagen

    Oplevelser for de mindste
    De mindste gæster vil elske Lokomotivmester Busses værksted og Børnebanegården - en banegård i børnestørrelse med billetsalg, kontroltårn og plads til leg. Besøg også den udendørs legeplads, hvor I kan udforske det store damplokomotiv og rutsje fra toppen af vandtårnet.

    Kør med veterantog
    Det er en helt særlig oplevelse at stå tæt på damplokomotivet, indhyllet i røg, damp og en duft af kul. På Danmarks Jernbanemuseum har vi egne skinner og station på museets område. I kan få en tur med veterantoget på udvalgte dage året igennem. Vi kører både med motorvogne og damp. Kørsler på museet kan ses på vores hjemmeside under” Aktiviteter”.

    Alle aktiviteter på museet er gratis. Børn under (0-17 år) har altid gratis entré.

    Se Danmarks Jernbanemuseums 2025 folder

    Green Attraction-certificeret oplevelse
    Green Attraction er en dansk miljøcertificering, der gives til attraktioner, som arbejder aktivt med bæredygtighed og miljøhensyn. For at opnå certificeringen skal attraktionen leve op til en række krav inden for blandt andet energiforbrug, affaldssortering, bæredygtige indkøb og formidling af grønne tiltag til gæsterne.

    Læs mere : Danmarks Jernbanemuseum
  • Foto: 24Copenhagen

    Odense ZOO - det er helt vildt

    14,55 km

    Oplev dyrene på tæt hold
    Et besøg i Odense ZOO handler om meget mere end at kigge på dyr. I løbet af dagen kan du opleve fodringer, træninger og fortællinger, hvor dyrepasserne deler viden om dyrenes adfærd, levevis og de udfordringer, de møder i naturen.

    Du kan blandt andet opleve giraffer på savannen, pingviner, søløver, tigre, kameler og aber samt Danmarks eneste anlæg med søkøer. Programmet byder løbende på nye oplevelser og aktiviteter for både børn og voksne.

    Sjov for børn i alle aldre
    For mange familier er legepladserne næsten lige så populære som dyrene. Her kan børnene brænde energi af mellem dyreoplevelserne, mens de voksne nyder en pause.

    Der arrangeres desuden løbende aktiviteter, opgaver og oplevelser, hvor børn kan lære mere om dyr, natur og biodiversitet gennem leg og formidling.

    Mere end en zoologisk have
    Odense ZOO arbejder aktivt med naturbevarelse, forskning og internationale avlsprogrammer for truede dyrearter. Når du besøger zoo, er du derfor også med til at støtte arbejdet med at beskytte dyr og natur både i Danmark og resten af verden.

    Rundt omkring i haven kan du læse mere om de enkelte arter og de naturbevarelsesprojekter, som zooen er involveret i.

    Ofte stillede spørgsmål:

    Må man have hund med i Odense ZOO?
    Nej, hunde må ikke medbringes i Odense ZOO af hensyn til dyrenes trivsel og sikkerhed. Førerhunde og servicehunde er dog velkomne, men har ikke adgang til enkelte områder med fritgående dyr.

    Er Odense ZOO velegnet til børn?
    Ja, Odense ZOO er blandt Fyns mest populære familieattraktioner. Ud over de mange dyr finder du legepladser, familievenlige spisesteder og aktiviteter for børn fordelt rundt i haven.

    Kan man parkere ved Odense ZOO?
    Ja, lige over for hovedindgangen ligger en stor offentlig parkeringsplads med gratis parkering. Her findes også handicappladser og ladestandere til elbiler.

    Må man tage mad med i Odense ZOO?
    Ja, du er velkommen til at medbringe egen mad og nyde den i havens picnicområder. Der findes også flere caféer og spisesteder, hvis du foretrækker at købe mad og drikke på stedet.

    Hvor lang tid tager et besøg i Odense ZOO?
    De fleste gæster bruger mellem tre og fem timer i Odense ZOO, men du kan sagtens få en hel dag til at gå med dyreoplevelser, legepladser, spisepauser og dagens fodringer.

    Er Odense ZOO tilgængelig for kørestolsbrugere?
    Ja, størstedelen af Odense ZOO er indrettet med kørestolsvenlige stier, og der findes handicaptoiletter flere steder i haven. Det er også muligt at låne en kørestol ved forudgående reservation. Gæster med ledsagerkort kan desuden medbringe en ledsager uden ekstra entré.

    Læs mere : Odense ZOO - det er helt vildt