Small Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
Overrask med et gavekort på Fars dag
Hvordan forkæler man sin far på Fars dag? Man overrasker ham med et gavekort til Stays.
Small Danish Hotels er blevet til Stays. Udover navnet er alt, som du kender det. Læs mere her.
Hvordan forkæler man sin far på Fars dag? Man overrasker ham med et gavekort til Stays.
Hvad forærer man den far, der har alt på Fars dag? Et gavekort til Stays er den helt perfekte gaveidé til dig, der gerne vil forkæle din far med en oplevelse. Måske en oplevelse I skal dele sammen?
Med et gavekort til Stays får du mulighed for at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen med din far. Måske skal gavekortet bruges på en gastronomisk oplevelse i en af vores restauranter eller på et ophold på et af vores skønne hoteller og kroer. På et weekendophold i byen eller omgivet af landlig idyl.
Mulighederne er mange, og forkælelsen er stor med et gavekort til Stays.
Midt i Sønderjylland ligger Agerskov Kro og Hotel. De gamle bygninger er moderniseret med respekt for den oprindelige stemning og atmosfære. Kroen er udvidet med store tiltalende værelser. Kromanden selv står i køkkenet med sin stab af kokke, og her fremstilles retter, der tilfredsstiller selv den mest forvente gane.
På Hotel Oasia Aarhus er nøgleordene kvalitet og service. Her kan du læne dig tilbage og nyde den elegante og diskrete luksus, som danner rammen for alt på hotellet. Alt er nøje udvalgt for at give dig den bedst mulige oplevelse.
Hvor landevejen mellem Odense og Faaborg krydser Odense Å, ligger Brobyværk Kro. Den idyllisk beliggende kro med åen i baghaven har århundredgamle traditioner for at tage godt imod gæster. Selvfølgelig er kroen gennem årene blevet moderniseret, men sjælen og hyggen er her stadig.
Hotel Dania er beliggende midt i centrum af Silkeborg, omkranset af byens pulserende liv, butikker, cafeer, seværdigheder, skov og sø. Hotellet fra 1848 fremstår i dag smukt gennemrenoveret, men den særlige charme og atmosfære er bevaret. Hotellets restaurant, Brasserie ”Underhuset” byder på gastronomi i særklasse.
Billum Kro er en ægte landevejskro, hvor du bliver mødt af fantastiske og nærværende værter. Beliggenheden tæt ved Vesterhavets skønne strande, Nationalpark Vadehavet samt det nye bunkermuseum Tirpitz, gør kroen til et oplagt udgangspunkt for dig, der søger gode oplevelser i det vestjyske.
Oplev Birksø Hotels Ry – dit perfekte udgangspunkt for en weekend fyldt med oplevelser i smukke Ry. Beliggende lige ved Ry togstation og hovedgaden, tilbyder dette moderne, renoverede byhotel en ideel kombination af byliv og naturskønne omgivelser. Her kan du træde direkte ud i naturens vidundere, som omkranser den charmerende by med sine betagende søer og frodige landskaber.
I centrum af Marskens hovedstad ligger Birksø Hotels Tønderhus. Én af hotellets stolte traditioner er at kræse om gæsterne fra første færd. I den hyggelige restaurant serveres velvære med et glimt i øjet. Tønder er et naturligt udgangspunkt for store oplevelser, f.eks. Sort Sol i det barske marskland.
Bechs Hotel i hjertet af Tarm er et af Vestjyllands rigtig gode spisesteder, og navnlig de mange vestjyske fiskeretter er populære. Lige uden for døren finder du både Skjern Å og Ringkøbing Fjord – og dermed fine muligheder for lystfiskeri, dejlige vandreture, badning og fuglekiggeri.
Bov Kro kombinerer på fornemste vis historisk atmosfære og moderne komfort. Kroens restaurant byder på traditionelle og nye nordiske gastronomiske oplevelser. De kulinariske lækkerier kreeres i et moderne køkken hvor der også bliver bagt og syltet. Kroen er et godt udgangspunkt for ture i grænselandet og til Flensborg.
Oplev Brøndums Hotel - et historisk mødested i Skagen
Velkommen til Brøndums Hotel, en perle i hjertet af Skagens gamle bydel, hvor historie og nutid mødes i en unik atmosfære. Siden Skagensmalernes storhedstid har hotellet været et samlingspunkt for kunstnere, forfattere og rejsende. Her kan du nyde en uforglemmelig hoteloplevelse præget af tradition, kvalitet og imødekommenhed.
Hotel Allinge er centralt beliggende i havnebyen Allinge på Nordbornholm. Hotellet er bygget i 1600-tallet og er løbende blevet vedligeholdt og moderniseret. De gamle - men nyrestaurerede - bygninger udgør en idyllisk ramme for dit ophold og du vil finde alt, hvad hjertet kan begære, lige om hjørnet.
Herning City Hotel ligger perfekt for dig, der vil aflægge ”hedens hovedstad” Herning et besøg – uanset om formålet er for at holde fri fra hverdagen i et par dage, at besøge en udstilling på byens spændende kunstmuseer eller få en dejlig madoplevelse på den kendte Brdr. Price restaurant.
Hotel Falster er et hjemligt hotel, der siden starten i 1986 har været familiedrevent. Det betyder, at gæsterne ikke blot føler sig velkomne; de føler sig hjemme. Hotellet ligger i Nykøbing, der er hovedbyen på Falster. Her har du et oplagt udgangspunkt for en ferie eller et weekendophold på Sydhavsøerne.
Hotel Gilleleje Strand er et traditionsrigt badehotel fra 1896, som i dag er totalt nyrenoveret. Hotellets 25 værelser er forskellige, men fælles for dem er den pragtfulde beliggenhed: Du bor midt i Gilleleje – og samtidig kun et stenkast fra fiskerihavnens maritime atmosfære og byens yndede badestrand.
Midt mellem Djurslands eventyrlige skove og Kattegat-kystens børnevenlige strande, ligger Hotel Gjerrild Kro. Der er kun 10 minutter til Grenå og 45 minutter til Randers Regnskov og Aarhus. Attraktionerne taler for sig selv, men naturen skal og bør opleves.
Hotel Hovborg Kro er kendt for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad. Der har været kro her i mindst 250 år, og det stråtækte stuehus, der blev opført i 1790, er pietetsfuldt bevaret. Uden at ødelægge atmosfæren er det lykkedes at ”indbygge” de moderne faciliteter, som nutidens gæster sætter pris på.
Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i det smukke Bangsbo-område. Du finder Bangsbo i den sydlige ende af Frederikshavn med ryggen op af Bangsbo Skoven og råvildtet i Dyrehaven samt must-see-seværdigheder som Bangsbo Fort, Pikkerbakken og Botanisk Have.
Med hotellet som base har du rig mulighed for at holde aktiv ferie med blandt andet vandring og cykling. På Restaurant Møllehuset serveres der lækkert mad baseret på årstidens friske råvarer fra det danske køkken.
Hotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.
Nyd den smukkeste udsigt på Hotel Pinenhus – kun et stenkast fra Limfjorden. Her bor du i rolige, naturskønne omgivelser med udsigt over vandet. Træk stikket, gå en tur langs fjorden eller nyd stilheden. Glæd dig til middag i panoramarestauranten, en afslappende aften med en drink og måske et spil pool. Et ophold med ro, udsigt og tid til det, der betyder mest.
Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.
Hotel Røde-Kro er et familiedrevet hotel, som ligger centralt ved Aabenraa. Her er der stor fokus på hygge og den gode stemning. Placeringen giver mulighed for, at du kan gå nogle smukke ture. Her er blandt andet Gendarmstien langs kysten eller den smukke Søgård Skov.
Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.
Glæd dig til en fantastisk oplevelse ved Thy med et dejligt ophold og en guidet tur i Nationalpark Thy, hvor du oplever parken til fods med en kendt guide. Der er 3 forskellige guideture i det særprægede klitlandskab, som alle indeholder noget forskelligt, og turen du kommer på, afhænger af datoen for opholdet.
Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.
Oplev unikke øjeblikke på Hotel Sønderborg Strand! Den fantastiske beliggenhed direkte ved stranden sikrer, at du kan nyde det bedste af både natur og historie. Med kun 250 meter til Sønderborgs pulserende centrum, får du det bedste af begge verdener – en rolig oase tæt på byens liv og charme.
Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.
Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.
Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.
Montra Odder Parkhotel tilbyder en perfekt kombination af rolige og luksuriøse rammer, ideel til både afslapning og forretningsmøder. Dette 4-stjernede hotel og konferencecenter ligger centralt i de smukke omgivelser i Odder, kun en kort afstand fra Aarhus, og sikrer en mindeværdig oplevelse for alle gæster.
Nymindegab Kro troner sig op på kanten af Vesterhavet. Den er nem at kende på den gule farve, og ligger på klittens top længst mod vest. Kroen er gennemrenoveret fra kælder til kvist, og frister med en pragtfuld restaurant, der har en betagende udsigt over klitterne, fjorden og den høje vestjyske himmel.
Ved bakker, skove og søer ligger den kongeligt privilegerede Nørre Vissing Kro, der er kendt for et kreativt og kompromisløst køkken med en atmosfærefyldt restaurant og en udsøgt vinkælder. 25 minutter til både Aarhus og Silkeborg. Naturen omkring kroen hører til blandt Danmarks smukkeste områder.
Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.
Refborg Hotel Billund byder velkommen til LEGOLAND®-gæster og alle andre, som vil drage fordel af den fine beliggenhed i forhold til attraktioner og aktiviteter. Der er både underholdning for børn og voksne i området, så spørgsmålet er bare, hvad dit ophold skal bruges til.
Sallingsund Færgekro er smukt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge direkte ned til Limfjorden, kun 1,5 km fra Jesperhus Blomsterpark og kun 5 km fra Nykøbing centrum. De fleste af kroens værelser har terrasse/balkon med udsigt over fjorden. Kroen er kendt for sit køkken og et meget stort vinudbud.
Schackenborg Slot og Slotskro – hvor historie, fordybelse og forkælelse mødes.
Midt i idylliske Møgeltønder, på kanten af den UNESCO-beskyttede Naturpark Vadehavet, finder du Schackenborg Slot og Slotskro – en oase af ro, nærvær og gastronomisk forkælelse. Her, hvor den kongelige historie folder sig ud omkring det majestætiske Schackenborg Slot, venter en oplevelse i særklasse for livsnydere, romantikere og naturelskere.
Sdr. Omme Kro er en levende og moderne kro i det centrale Jylland. Her oplever du ægte hygge og personlig service. Kroen har siden 1780 haft kongeligt privilegium. Kroen ligger i skønne omgivelser og med Omme Å i den smukke krohave. Kroen er ideel for besøg i LEGOLAND og Givskud Zoo, men også for en golfferie.
St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.
Taastrup Park Hotel er centralt placeret mellem Roskilde og København og tæt på motorvejen. Hotellet har egen gratis p-plads og ligger kun 2 min. gang fra Taastrups Station, restauranter og butikker. De komfortable værelser og den lækre morgenbuffet gør, at hotellet har mange glade stamgæster.
Tambohus Kro & Badehotel ligger på Thyholm lige ned til Limfjorden i et sandt naturparadis med en sjælden fred og ro. Her har den ligget siden år 1842, men er løbende blevet restaureret og udvidet uden at det er gået ud over hyggen og den traditionelle kroatmosfære. Ideel til cykelferie, fisketure og vandreture.
Oplev Strandhotellet Blokhus.
Kun få hundrede meter fra de brede, hvide sandstrande venter et badehotel fyldt med charme, moderne luksus og fuldendt forkælelse. Nyd lokale råvarer i Restaurant Blå, slap af i wellness-afdelingen eller gå på opdagelse i naturen.
Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov nogle få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld. Her har den ligget i hvert fald i 350 år, men i de senere år er der gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested i international klasse.
Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.
Træd ind i en verden, hvor kunst og komfort smelter sammen. På ART Hotel Dalgas i Brande bor du midt i et kunstværk. Hvert af de unikke værelser er dekoreret af professionelle kunstnere og inviterer dig ind i deres kreative univers.
Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.
Hyggeligt hotel tæt på natur og byliv i Odense
Hotel Odense - Partner Stays hotel ligger centralt på Fyn, tæt på både livlig bystemning og fredfyldt natur. Her har du mulighed for at opleve en bred vifte af familievenlige attraktioner, koncerter samt at nyde den stille natur omkring. Hotellet serverer kolde drikkevarer i loungeområdet og restauranten, hvor lokale fynske ingredienser står i centrum.
Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.
Hotellet er et luksuriøst tilbud i hjertet af København, der giver dig mulighed for trygt at overnatte, mens du udforsker den pulserende by.
Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.