Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Ophold med musik og dans (Musik ved Peter Olsen) på Hotel Pinenhus, Signature Stays

Inkluderer pr. person pr. ophold:

  • 5-retters menu kokkens valg
  • Kaffe efter middagen
  • Natmad
  • Overnatning
  • Morgenmadsbuffet med lokale økologiske mejeriprodukter fra Thise Mejeri

*Menuen kan ikke ændres. Desværre tilbyder

vi ikke allergen- og diætbegrænsninger på dette ophold.

Ankomstdatoer i 2026: 13.6., 15.8., 19.9. & 10.10.

Mere om Hotel Pinenhus, Signature Stays

Nyd den smukkeste udsigt på Hotel Pinenhus – kun et stenkast fra Limfjorden. Her bor du i rolige, naturskønne omgivelser med udsigt over vandet. Træk stikket, gå en tur langs fjorden eller nyd stilheden. Glæd dig til middag i panoramarestauranten, en afslappende aften med en drink og måske et spil pool. Et ophold med ro, udsigt og tid til det, der betyder mest.

Pinen 3, 7870 Roslev
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Handicapvenligt
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Røgfrit
  • Lufthavn: 63 km
  • Tog: 25 km
  • Busstop: 1 km
  • Badestrand: 100 m
  • Golf: 6 km

Andre ophold påHotel Pinenhus, Signature Stays

  • All-inclusive med musik og dans

    Musik ved Peter Olsen

    Inkluderer pr. person pr. ophold:

    • Frokost (kokkens valg)
    • Eftermiddagskaffe og kage
    • 2 retters menu efter kokkens valg*
    • Fri forbrug af husets hvid-&rødvin, flaskeøl/sodavand fra kl. 12.00- 00.00
    • Kl. 00.00 Natmad
    • Overnatning i dobbeltværelse
    • Morgenmadsbuffet med lokale økologiske mejeriprodukter fra Thise Mejeri

    *Menuen kan ikke ændres. Desværre tilbyder

    vi ikke allergen- og diætbegrænsninger på dette ophold.

    Ankomstdatoer i 2026: 15.8., 19.9. & 10.10.

  • All inclusive ophold

    Inkluderer pr. person pr. nat:

    • Kl. 12:00 frokost (kokkens valg) *
    • Kl. 15.00 eftermiddagskaffe og kage
    • 2-retters menu (kokkens valg) *
    • Kl. 12.00 - 22.00 Fri forbrug af husets drikkevarer (husets vin, Tuborg og Tuborg Classic (på flaske) og vand (på flaske)
    • Overnatning
    • Morgenmadsbuffet med lokale økologiske mejeriprodukter fra Thise Mejeri
      *Menuen kan ikke ændres. Desværre tilbyder vi ikke allergen- og diætbegrænsninger
  • To dages ophold

    3 dage / 2 nætter

    Inkluderer pr. person pr. ophold:

    • 2 x Overnatning
    • 2 x Morgenmadsbuffet med lokale økologiske mejeriprodukter fra Thise Mejeri
    • 1 x 3-retters middag (kokkens valg)*
    • 1 x 5-retters middag (kokkens valg)*
      *Menuen kan ikke ændres. Desværre tilbyder vi ikke allergen- og diætbegrænsninger

Attraktioner i nærheden af Ophold med musik og dans (Musik ved Peter Olsen)

  • Foto: Morsø Turistbureau - Destination Mors

    Sallingsundbroen

    1,24 km

    Sallingsundbroen blev opført i 1978. Broen har incl. tilslutninger på land kostet 221 mill. kr. For alle disse penge har landsdelen fået en meget lang bro - i alt 1.730 m fordelt på 17 fag a 93 m og to fag i hver sin ende på hver 51 m. Vejbanens max. højde over sundet er på 30,5 m, og broen slutter i landsiderne i 25 m's højde over vandspejlet. Hele vejen over er brobanen 16 m bred med to fortove, to cykelstier og to kørebaner. Udvendigt er et kraftigt gelænder, der delvis er lukket under hensyntagen til nordvestenstormen i de anselige højder.

    Den frie gennemsejlingshøjde nedenunder brobanen er på 26 m mellem søjlerne 8-9 og 9-10, hvor dybden er 15 m. Materialeforbruget har været stor. Alene til underbygningen er der brugt 12.000 m3 beton, 1.700 tons armering og 900 tons såkaldt forspændingsarmering. Sallingsundbroen er forsynet med vindskærme af hensyn til trafiksikkerheden. Dette hindrer udsynet for turisten i personbil; men så kan det anbefales at parkere bilen på P-pladsen i Legind Bjerge og spadsere ud på broen.
    Hendes Majestæt Dronning Margrethe II indviede Sallingsundbroen tirsdag d. 30. maj 1978.

    Læs mere : Sallingsundbroen
  • Foto: Ruslan Merzlyakov

    Stjernespot - Sallingsund

    1,43 km

    Lige imellem Legind skov og Limfjorden finder du en stor rasteplads, der samtidig er velegnet til stjernekiggeri. Stedet passer perfekt til oplevelse af stjerneskud og Mælkevejen, hvis lyse søjle kan ses i den sydlige retning fra august til november. Og det er helt oplagt at være her, når årets kraftigste meteorsværm Perseiderne fylder nattehimlen med op mod 100 stjerneskud i timen!

    På rastepladsen er der borde og bænke til fri benyttelse, hvis man skal nyde en varm drik med den himmelske udsigt. Stedet er handikapvenligt.

    • Velegnet til oplevelse af: Mælkevejen, Meteorsværme, Måneopgang
    • Faciliteter: Borde, bænke
    • Parkering: Rasteplads under Sallingsundbroen

     

    Stjerneoplevelser ved Limfjorden

    Mørkeoplevelser i Limfjordslandet byder på en tidsrejse med milliarder af stjerner, ro for din sjæl og endda en masse uforglemmelige oplevelser af fascinerende nattehimmelfænomener. Du kan læse mere om Stjerneoplevelser ved Limfjorden her: Stjerneoplevelser ved Limfjorden

    Færdsel om natten

    Det er vores fælles ansvar at respektere naturomgivelser, især da mange dyrearter er aktive i nattimerne. Det er meget vigtigt, at man slukker lyset, når der ikke er behov for at bruge det. På den måde undgår man at genere sit nattesyn og andre i området. Vær altid opmærksom på, at du ikke efterlader noget andet end dit fodaftryk i naturen.

    Læs mere : Stjernespot - Sallingsund
  • Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

    Glyngøre Kirke

    2,16 km

    Glyngøre Kirke – En ung kirke med stærke rødder

    Glyngøre Kirke er Sallings yngste kirke, men dens historie er tæt knyttet til områdets udvikling og menneskene, der boede her. Da Skive-Sallingbanen i 1884 fik endestation i Glyngøre, og færgen til Nykøbing Mors blev etableret, voksede en livlig stationsby frem. Med byens vækst opstod behovet for en kirke – og den blev indviet den 13. april 1919.

    Arkitektur og initiativ

    Kirken er tegnet af arkitekt Charles Jensen fra Brønderslev og opført i mursten med samme format som middelalderens munkesten. Den består af:

    • Kor med tresidet østafslutning

    • Skib

    • Tårn

    • Våbenhus

    Før kirken blev bygget, hørte Glyngøre til Sæby og Nautrup sogne. Førstelærer Jens Mikkelsen var drivkraften bag ønsket om en lokal kirke – og hans indsats blev til virkelighed.

    Inventar og udsmykning

    Kirken har en enkel og stilren indretning:

    • Altertavlen forestiller den gode hyrde og er malet af Peter Skovgaard, søn af den kendte kunstner Joakim Skovgaard. Den blev skænket af stiftsamtmand Howard Grøn fra Viborg.

    • Døbefonten i granit blev skænket af fru Villefranche fra Hellerup.

    Kirkegårde og lokale fortællinger

    Til kirken hører både en gammel og en ny kirkegård. På den gamle kirkegård findes et særligt gravmæle:

    • Fiskehandler Peder Pedersen og hustru Ane Margrethe stillede tidligt en byggegrund til rådighed for et kirkebyggeri.

    • Peder Pedersen døde før kirken blev bygget og blev først begravet på Nautrup kirkegård.

    • Efter kirkens indvielse blev hans kiste i al hemmelighed flyttet til Glyngøre, hvor hans grav nu er fredet.

     Mindelund og søfolkenes historie

    • Nordvest for kirken står en mindesten for lokale søfolk, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig.

    • Den østlige del af den nye kirkegård er indrettet som mindelund, hvor gravsten fra nedlagte gravsteder er samlet og bevaret.

    Læs mere : Glyngøre Kirke
  • Foto: Morsø Turistbureau - Destination Mors

    Legind Bjerge

    2,3 km

    Legind Bjerge – Det Tabte Land ved Limfjorden. Et landskab skabt af istidens kræfter

    Legind Bjerge på Mors er et af de mest markante og dramatiske landskaber i Limfjordslandet.

    Her rejser bakkerne sig blødt, men kraftfuldt, formet af istidens enorme kræfter, som har efterladt et kuperet terræn med dybe dale og høje udsigtspunkter.

    Området er en del af fortællingen om Det Tabte Land – et landskab, der blev formet, ændret og nogle steder forsvandt under havets og isens bevægelser.

    Natur, der inviterer til fordybelse

    I dag er Legind Bjerge et fredeligt naturområde, hvor skov, bakker og åbne landskaber smelter sammen. Her er der højt til himlen og ro til at være til stede.

    Stier slynger sig gennem området og giver dig mulighed for at opleve naturen i dit eget tempo – uanset om du er til en stille gåtur eller en længere vandretur.

    Udsigter, der bliver hængende

    Fra de højere punkter i landskabet åbner der sig smukke udsigter over Limfjorden og det omkringliggende landskab.

    Det er et sted, hvor du stopper op. Trækker vejret. Og lader blikket vandre.

    En del af historien om Det Tabte Land

    Legind Bjerge er en del af det større geologiske område kendt som Det Tabte Land – en fortælling om, hvordan Danmarks landskab er blevet formet gennem tusindvis af år.

    Her kan du opleve sporene efter isens bevægelser og forstå, hvordan naturen har skabt det landskab, vi ser i dag.

    Derfor skal du opleve Legind Bjerge

    • Unikt kuperet landskab ved Limfjorden
    • Vandreruter i smuk natur
    • En del af Det Tabte Land
    • Ro, udsigt og nærvær
    • Oplagt til både korte og lange ture

    Praktisk information

    Område: Legind, Mors

    Oplevelser: Vandring, natur og udsigt

    Målgruppe: Naturinteresserede, vandrere og familier

    Ofte stillede spørgsmål om Legind Bjerge

    Hvad er Legind Bjerge?
    - Et kuperet naturområde på Mors, formet af istiden og en del af Det Tabte Land.

    Kan man gå ture i området?
    - Ja, der er gode stier og mulighed for både korte og længere vandreture.

    Hvad gør området særligt?
    - Det unikke bakkelandskab, udsigterne og den geologiske historie.

    Læs mere : Legind Bjerge
  • Foto: Glyngøre Vandpark

    Glyngøre Vandpark

    2,4 km

    I Glyngøre finder du Skandinaviens største vandlegeplads - omkring 50 meter fra Glyngøres kyst i Limfjorden. Komplet med bl.a. rutsjebane, hoppepude, trampolin, klatrevæg og balanceredskaber. Her kan alle komme ud og lege på vandet, der er et par meter dybt. Vandparken er gratis at besøge.

    Børn under 12 år skal have en voksen med. Man skal kunne svømme 400 meter, og brug af vandlegepladsen bør kun ske med samtidig brug af svømmevest eller redningsvest. Våddragter og redningsveste hentes mod depositum på kr. 300,- i Brugsen i Glyngøre.

    Vandparken er åben hele sommeren til udgangen af august.

     

    Læs mere : Glyngøre Vandpark
  • Foto: Morsø Turistbureau - Destination Mors

    Jesperhus Feriepark - blomsterpark

    3 km

    Jesperhus Blomsterpark – forlystelser, junglestier og leg midt i blomsterne på Mors

    I Jesperhus Blomsterpark på Mors folder oplevelserne sig ud mellem blomsterbede og legeområder.

    Her bevæger børn sig fra junglesti til legeplads, mens farver, figurer og aktiviteter fylder dagen.

    Forlystelser og legeområder fylder dagen med aktivitet

    Jesperhus Blomsterpark rummer et bredt udvalg af forlystelser og legeområder, hvor børn kan bevæge sig frit mellem aktiviteterne.

    Her kan de møde figurer som Dino på junglestien, DelleKaj i Hugoland og opleve Hugoshow med mulighed for at hilse og få en krammer.

    Parken er opbygget med korte afstande mellem oplevelserne, så dagen naturligt flyder fra leg til leg.

    Blomsterlandskab og rolige omgivelser for hele familien

    Mellem aktiviteterne breder blomsterparken sig med farverige bede og åbne områder.

    Her kan voksne bevæge sig i et roligere tempo og opleve planterne, mens børnene leger i nærheden. Det giver en tydelig kontrast mellem bevægelse og ophold.

    Legeland, minibåde og små køretøjer til de legeglade

    Parken har både indendørs og udendørs legeland med aktiviteter som ponyridning, sejlture i minibåde og kørsel i minibiler.

    Derudover findes rutsjebane og piratland, som tilføjer mere bevægelse og tempo til oplevelsen.

    For de mindste er Hugoland indrettet som et indendørs legeområde med plads til leg i mindre skala.

    Junglezoo med dyr i åbne omgivelser uden bure

    Jesperhus rummer en junglezoo på 3.000 m², hvor dyr som papegøjer, aber og leguaner bevæger sig i et åbent miljø. Her går man rundt mellem dyrene uden traditionelle bure og hegn, hvilket giver en tættere oplevelse af området. Det er også muligt at booke en oplevelse som dyrepasserens hjælper og følge arbejdet med dyrene.

    Junglesti med figurer og oplevelser undervejs

    Junglestien fører gennem et grønt område, hvor både børn og voksne kan gå på opdagelse.

    Her dukker figurer og små oplevelser op undervejs og skaber variation i turen gennem området.

    4D biograf med film og fysiske effekter

    I parkens 4D biograf vises film med bevægelse og effekter, der kan mærkes i kroppen.

    Her bliver oplevelsen mere fysisk med lys, lyd og bevægelse som en del af filmen.

    Badeland med rutsjebaner og bassiner tæt på parken

    Kun 500 meter fra blomsterparken ligger Jesperhus Badeland.

    Her findes børnebassin og rutsjebaner som 'Det sorte hul' med lys og lyd samt 'Frit fald' med 1,5 meter frit fald.

    Fra maj åbner også det udendørs badeland med vandglidebaner, liggestole og områder til afslapning.

    Flere aktiviteter som bowling, minigolf og lasergame

    Ud over blomsterparken tilbyder Jesperhus aktiviteter som bowling, golf, minigolf og lasergame.

    Det giver mulighed for at variere dagen og samle flere oplevelser ét sted.

    Oplevelser for børnefamilier med mange valgmuligheder

    Jesperhus er opbygget med fokus på aktiviteter for børn og familier. Kombinationen af legeområder, dyr, forlystelser og opholdsområder gør det muligt at sammensætte dagen efter behov. Området er åbent for dagsgæster, så besøget kan indgå som en del af en ferie på Mors

    Praktisk information om Jesperhus Blomsterpark

    Jesperhus Blomsterpark ligger på Mors i Nordjylland.

    Området er åbent for dagsgæster mod betaling.

    FAQ

    Hvilke aktiviteter findes i Jesperhus Blomsterpark?
    - Der er legeområder, forlystelser, junglezoo, 4D biograf og adgang til badeland i nærheden.

    Er Jesperhus kun for børn?
    - Nej, området er indrettet til både børn og voksne med aktiviteter og opholdsområder.

    Kan man besøge Jesperhus uden at bo der?
    - Ja, parken er åben for dagsgæster mod betaling.

    Læs mere : Jesperhus Feriepark - blomsterpark
  • Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

    Nautrup Kirke

    3,22 km

    Nautrup Kirke – Romansk granit og glemte detaljer

    Nautrup Kirke er en romansk kvaderstenskirke bestående af kor og skib. I 1931 blev der tilføjet et tårn og et halvrundt våbenhus, samtidig med at kirken gennemgik en omfattende og hårdhændet restaurering ved arkitekt S. Vig Nielsen fra Viborg. Ved denne restaurering forsvandt stort set alle spor af de oprindelige detaljer. Kirken har tidligere haft et tårn, men det var allerede forsvundet før 1750.

    Alterbordet er af granit og har indeholdt en blykapsel med relikvier. Altertavlen stammer fra begyndelsen af 1600-tallet, mens bemalingen er lidt yngre. Krucifikset i midterfeltet er fra 1931.

    Prædikestolen med fire hjørnesøjler er samtidig med altertavlen, men dydemotiverne i arkadefelterne er tilføjet senere.

    På nordvæggen hænger et epitafium i rokokostil over Alexander Basballe, præst i Nautrup, Sæby og Vile fra 1715 til 1737. Tavlen blev opsat af hans datter i 1755.

    I skibet hænger en lille malmlysekrone fra 1700-tallet, og i tårnets vestmur er der indmuret en romansk gravsten med indhugget kors.

    Kirkeklokken stammer antagelig fra første halvdel af 1200-tallet.

    I kirkegårdens sydvestlige hjørne er der anlagt en mindelund med sten fra nedlagte gravsteder. Blandt de særlige sten er en stor natursten rejst over Maren og Jens Jensen Grove – opsat af en taknemmelig giver, som fik sin uddannelse betalt af Jens Jensen Grove.

     
    Læs mere : Nautrup Kirke
  • Foto: Morsø Turistbureau - Destination Mors

    Legind Sø

    3,24 km

    Et landskab skabt af istiden – med Legind Sø i centrum

    Legind Bjerge på Mors er et af de mest markante landskaber i Limfjordslandet – men det er Legind Sø, der giver området sin særlige ro og dybde.

    Midt mellem bakkerne ligger søen som et spejl i landskabet, omgivet af skov og bløde skråninger. Her mødes istidens dramatiske former med en næsten stille, meditativ stemning.

    Området er en del af fortællingen om Det Tabte Land – et landskab formet af is, vand og tid.

    Legind Sø – stilhed, spejlinger og liv

    Legind Sø er hjertet i området. Her er vandet ofte blikstille, og himlen spejler sig i overfladen, mens skoven står tæt omkring bredden.

    Det er et sted, hvor du sænker tempoet helt automatisk. Fuglene fylder luften med lyd, og lyset ændrer sig i takt med dagen.

    Langs søen finder du stier, der indbyder til rolige gåture, hvor du kan komme helt tæt på naturen.

    Vandreture i Legind Bjerge

    Området omkring Legind Sø og Legind Bjerge er oplagt til vandreture. Stierne snor sig gennem skov, op over bakker og ned mod søens bred.

    Her får du både udsigtspunkter og intime naturoplevelser – en variation, der gør området til en af de bedste vandredestinationer på Mors.

    En del af Det Tabte Land

    Legind Bjerge og Legind Sø er en del af det geologiske område kendt som Det Tabte Land.

    Her kan du opleve, hvordan isen har formet landskabet med bakker, dale og lavninger – hvor søen i dag ligger som et tydeligt spor efter naturens arbejde.

    Derfor skal du opleve Legind Sø og Legind Bjerge

    • Smuk sø omgivet af skov og bakker
    • Rolige vandreture tæt på naturen
    • Unikt landskab fra istiden
    • En af de mest stemningsfulde naturoplevelser på Mors
    • Perfekt til både korte ture og længere ophold

    Praktisk information

    Område: Legind, Mors

    Oplevelser: Sø, vandreture og natur

    Målgruppe: Naturinteresserede, vandrere og familier

    Ofte stillede spørgsmål om Legind Sø og Legind Bjerge

    Hvad gør Legind Sø særlig?
    - Den rolige beliggenhed, spejlinger i vandet og den tætte natur omkring søen.

    Kan man gå rundt om søen?
    - Ja, der er gode stier i området, som fører dig gennem skov og langs søen.

    Hvad er Legind Bjerge kendt for?
    - Det kuperede landskab skabt af istiden og de smukke udsigter.

    Læs mere : Legind Sø
  • Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

    Sæby Kirke Skive

    3,64 km

    Sæby Kirke er en lille, kullet romansk kvaderstenskirke bestående af kor og skib. Ved korets gavl står en klokkestabel med to klokker – den ene fra 1400-tallet og den anden fra 1996, side om side som et smukt møde mellem fortid og nutid.

    Kirken blev restaureret i 1951, hvor våbenhuset blev opført og flere af de oprindelige romanske vinduer blev genåbnet. Begge de oprindelige portaler er bevaret, dog er den nordre tilmuret.

    Inde i kirken præges rummet af en elegant korbue med profilerede kragsten. Alterforsiden med malerier af Kristus og Skt. Peder stammer fra 1656. Altertavlen er renæssance, men selve maleriet – udført af Ingolf Røjbæk – blev opsat i 1952. Et ældre alterbillede med nadveren hænger også i kirken.

    Prædikestolen er fra 1593, men har en sengotisk stil, der virker ældre. To gotiske udskårne træfigurer, Kristus og Skt. Michael, blev i 1996 tilbageført til kirken efter at have været opbevaret på Nationalmuseet.

    Læs mere : Sæby Kirke Skive
  • Foto: Museum Mors

    Dueholm Kloster

    5,74 km

    Udstillingerne på Dueholm Kloster finder man i fire af stedets smukke bygninger. Man køber sin billet i museumsbutikken, og herfra sendes man ind i den store fredede bygning, som blev etableret af Johanittermunkene. Siden kommer man rundt i de øvrige charmerende bygninger.

    Man kan gå på opdagelse i et hav af genstande og gode fortællinger fra Mors’ kulturhistorie. Blandt andet kan man opleve historien om Nykøbings udvikling, blive klogere på Dueholms historie som kloster og herregård, se spændende fund fra områdets oldtid, få fortællingen om søfart og fiskeri på og i Limfjorden omkring Mors, udforske et væld af fascinerende genstande fra øens historie, samt besøge spændende særudstillinger.

    Tag børnene med

    Dueholm Kloster har også et børnespor, hvor børnene kan møde lindormen Lind, som optræder i forskellige udstillinger på museet. Her kan de deltage i aktiviteter, der tager udgangspunkt i udstillingerne og byder på hands-on-oplevelser.

    Kloster

    Dueholm Kloster blev grundlagt før 1371 af Johanniterordenen. Ordenen, der blev dannet i forbindelse med korstogene, oprettede klostre rundt om i Europa, for at tjene penge til at forsvare kristendommen i det Hellige Land. Især deres hospitalsvirksomhed var en indbringende kilde for ordenen. Dueholm Kloster var ordenens sjette kloster i Danmark.

    Ved reformationen i 1536 blev danske klostres gods inddraget af Kronen, heriblandt også Dueholm, som var blandt de sidste steder reformationen blev gennemført. Munkene fik lov til at blive boende på klostret, men det var strengt forbudt at optage nye medlemmer. Den sidste prior, Mester Jacob Jensen, døde i november 1559.

    Kongeligt Len

    Dueholm Kloster blev omdannet til kongeligt len og givet i pant til Niels Lange af Kong Christian III i 1539. Blandt en lensmands forpligtelser var indsamling af skat og at stille krigsfolk til rådighed for kongen. Han skulle også vedligeholde lenet, men Dueholms bygninger begyndte langsomt at gå i forfald. Det blev ikke bedre, da Dueholm blev besat af kejserlige tyske tropper i 1627, som brugte meget af hovedbygningens træværk som brændsel.

    Udbedring af skaderne hjalp meget lidt, da Dueholm igen blev besat i 1657, denne gang af svenskerne. Krigene var dyre for Kronen, der nu var nødt til at afhænde gods, heriblandt også Dueholm, til kreditorerne.

    Herregård

    Kronen solgte Dueholm i 1664 til Poul von Klingenberg, men de første mange år var godset præget af mange ejerskifter. I 1752 gik Dueholm en ny æra i møde, da godsets forvalter gennem tyve år, Anders Christensen Tøttrup, købte herregården. Det blev begyndelsen på en rolig periode for Dueholm, der blev udvidet og forbedret gennem fire generationer af Tøttrup-slægten.

    I 1845 var det dog slut, og resten af århundredet var godset igen præget af mange ejerskifter.  Jorden blev solgt fra og udstykket og i 1898 var der kun gårdspladsen, haven og en smule eng tilbage. Der var planer om at rive den gamle hovedbygning ned og udstykke det resterende område.

    Museum

    Morslands Historiske Museum, der var blevet oprettet i 1901, stod i 1908 og manglede lokaler til museets samlinger og udstillinger. Blikket faldt på Dueholm, og man gik straks i gang med at samle penge til at købe hovedbygningen. Det lykkes at få finansieret halvdelen af købssummen gennem finansloven, mens resten blev bevilget fra Nykøbing Kommune.

    24. oktober 1909 kunne museet for første gang slå dørene op for besøgende på Dueholm Kloster. I løbet af 1900-tallet erhvervede museet de omkringliggende bygninger, der i dag bruges til udstillinger. I 2015 skiftede museet navn til det mere moderne klingende Museum Mors.

    Museum Mors

    Dueholm Kloster er en afdeling af Museum Mors. Det er muligt at købe en fællesbillet. Hvis man køber en fællesbillet, kan man, indenfor året, komme gratis ind på: Støberimuseet og Fossil- og Molermuseet
    Du kan læse mere mere på Dueholm Klosters hjemmeside.

    Læs mere : Dueholm Kloster
  • Foto: Morsø Turistbureau - Destination Mors

    Hama Safari Park

    6,63 km

    Hama Safaripark i Nykøbing Mors – farverige perlefigurer og leg i det fri

    I Hama Safaripark i Nykøbing Mors står store perlefigurer samlet på græsset foran fabrikken. Her møder man dyr, figurer og motiver i farver, der træder tydeligt frem i det åbne rum.

    Store Hama-perlefigurer med dyr, trolde og figurer i landskabet

    Hama Safaripark rummer en samling af store figurer lavet af Hama-perler. Motiverne forestiller blandt andet vilde dyr, trolde, bamser og andre figurer. Alle er opbygget på almindelige stiftplader, som også bruges i mindre skala.

    Sæsonskift med nye motiver fra forår til vinter

    Fra omkring 1. maj til 15. oktober vises de klassiske safarimotiver. I vinterhalvåret udskiftes de med sæsonmotiver som halloween, vinter, jul og påske, hvor farver og former ændrer udtrykket i området.

    Udendørs ophold med legeplads og plads til pause

    Området er indrettet med legeredskaber og bord-bænkesæt, hvor besøgende kan tage en pause. Her kan man sidde med madpakke eller kaffe, mens figurerne står omkring én på græsset.

    Mulighed for fotos og gratis adgang til parken

    Det er muligt at gå tæt på figurerne og tage billeder under besøget. Der er gratis entré til Hama Safaripark, og besøgende kan få et gratis postkort med hjem.

    Let adgang med parkering tæt på området

    Hama Safaripark ligger på Ringvejen 50 i Nykøbing Mors. Der er parkeringsmuligheder i umiddelbar nærhed af parken.

    Kreativ leg med Hama styrker motorik og koncentration

    Hama-produkter er udviklet med fokus på kreativitet og læring. De hjælper børn med at udvikle motorik, genkende farver og arbejde med former.

    Allerede fra 3-årsalderen kan børn arbejde med perlerne, og aktiviteterne udvikler sig med alderen fra leg til mere avanceret kreativ udfoldelse.

    FAQ

    Hvad kan man opleve i Hama Safaripark?
    - Store figurer lavet af Hama-perler samt lege- og opholdsområder.

    Er der entré?
    - Nej, der er gratis adgang til parken.

    Hvornår kan man besøge parken?
    - Der er figurer fra maj til oktober og sæsonmotiver i vinterhalvåret.

    Læs mere : Hama Safari Park
  • Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

    Den røde sten

    11,55 km

    Den Røde Sten – Furs farverige kystnatur

    På Furs nordkyst rejser en stor, rustrød sandstensklippe sig i strandkanten. Den Røde Sten er altid rød, fordi det salte havvand skyller overfladen ren og fremmer rustdannelsen i det jernholdige sandsten. Et fascinerende naturfænomen, der er let tilgængeligt fra stranden.
    Læs mere : Den røde sten